Ove Andersen (fodboldspiller)
| Ove Andersen | |
|---|---|
Ove Andersen i 1955. | |
| Personlig information | |
| Født | 30. juni 1937 København, Danmark |
| Død | 28. oktober 2022 (85 år) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Fodboldspiller |
| Information med symbolet | |
For alternative betydninger, se Ove Andersen. (Se også artikler, som begynder med Ove Andersen)
Ove Andersen (født 30. juni 1937 i København, død 28. oktober 2022[1]) var en dansk fodboldlandsholdsspiller.
Ove Andersen spillede hele sin karriere i Brønshøj Boldklub, hvor han allerede som 17-årig debuterede på klubbens divisionshold. Han nåede at spille 128 kampe for klubben og score 84 mål.[2]
I 1955 debuterede han på landsholdet, som Brønshøj Boldklubs første A-landsholdsspiller,[3] i en kamp mod Island.[4] Han var da kun 18 år og tre dage, hvilket gjorde ham til den på det tidspunkt yngste landsholdsdebutant. Dette er senere kun overgået af Harald Nielsen og Michael Laudrup
[5].
Ove Andersens karriere bar præg af en alvorlig knæskade, som han pådrog sig i en ungdomslandskamp mod England i 1956.[6] Da havde han nået at spille ti kampe på A-landsholdet, og først 9 år senere fik han sine sidste to af i alt 12 landskampe. Det blev til i alt fem landsholdsmål.[6]
Desuden spillede han en enkelt B-landskamp, to U21-landskampe og en U19-landskamp.[7]
Referencer
- ↑ "Mindeord: Ove Andersen". bronshojboldklub.dk.
- ↑ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 19. juni 2015. Hentet 19. juni 2015.
- ↑ Brønshøj Boldklub 1919-2009, Jubilæumsskrift 2009
- ↑ Frits Ahlstrøm: Guinness fodboldbog 1990, side 95
- ↑ Yngste A-landsholdsdebutant i 28 år? - danskfodbold.com - DBU's Officielle Statistikere
- 1 2 Årets Fund 1955: Landsholdets farligste mand skulle ud med mælk før kampen - Politiken.dk
- ↑ "DBU - Dansk Boldspil-Union". Arkiveret fra originalen 21. februar 2021. Hentet 8. december 2015.
Eksterne henvisninger
- Ove Andersens spillerprofil i DBU's Landsholdsdatabase
- Ove Andersens profil hos EU-football.info (engelsk)
- Ove Andersens spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Ove Andersens spillerprofil på national-football-teams.com (engelsk)
- Ove Andersens profil hos FootballDatabase.eu (engelsk)
- www.haslund.info - A-landsholdspillere - Ove Andersen Arkiveret 15. september 2012 hos Wayback Machine (Webside ikke længere tilgængelig)
| Priser | ||
|---|---|---|
| Foregående: 1954 Børge Bastholm Larsen i fodbold |
Årets fund i dansk idræt 1955 i fodbold |
Efterfølgende: 1956 Palle Lykke Jensen i cykelsport |
_1955.jpg)