Paul Welander

Paul Welander
Personlig information
Født28. december 1879 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død9. januar 1942 (62 år) Rediger på Wikidata
NationalitetKongeriget Danmark Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFilminstruktør, manuskriptforfatter, skuespiller Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Paul Niels Villiam Welander (født den 28. december 1879, død den 9. januar 1942) var en dansk skuespiller, filminstruktør og grosserer.

Paul Welander påbegyndte sin skuespillerkarriere i 1900 på Odense Teater og optrådte i løbet af karrieren i adskillige teatre og revyer. Han blev i 1909 tilknyttet Nordisk Films Kompagni, og indspillede herefter film i Sverige som skuespiler og instruktør.

Paul Welander indstillede karrieren inden for film for at hellige sig sin virksomhed Koloniallageret Vime. Hans sidste filmmedvirken var i 1917 i Alhambra Films I Spionklør.

Skuespiller og filminstruktør

Paul Welander begyndte sin skuespillerkarriere i 1900 på Odense Teater, hvor han i perioderne 1900-1901, 1904-05, 1906-07 var tilknyttet som skuespiller. Han optrådte igen på Odense Teater i sæsonen 1918-19.[1] Han opnåede stor succes som sanger på Casino, hvor han bl.a. medvirkede i lystspilsoperetter. Efter tiden på Casino turnérede han på provinsteatre, ligesom han nu og da ledede sommerrteatre, bl.a. som revydirektør på Frederikstorvs Varieté i Aalborg.[1]

Paul Welander blev tilknyttet Nordisk Films Kompagni i 1909 og medvirkede i de følgende år i flere af Nordisks film. Det er muligt, at han også instruerede film på Nordisk; oplysninger om filmenes instruktør i denne periode er sparsomme. Han skiftede til svensk film i 1912, da han opnåede en stilling som chefinstruktør hos filmproducenten Frans Lundberg i Malmø. I 1913 blev han tilknyttet producenten The Copenhagen Film Co. som instruktør, men også her er det usikkert, hvilke film han instruerede.[2]

Han begyndte senere at producere reklamefilm.

Forretningsmand

Paul Welander, der var søn af en vinhandler, blev i kraft af sit ægteskab indehaver af kolonialfirmaet Vilh. Meilstrup, der under navnet Koloniallageret Vime drev købmandsforretninger forskellige steder i Københavnsområdet og opgav filmkarrieren for at koncentrere sig om virksomheden. Han bevarede dog kontakten til teater- og skuespillerverdenen og opretholdt sit medlemskab af Skuespillerforbundet. Han og hustruen støttede velgørende institutioner med betydelige legater, bl.a. skænkede han Skuespillerforbundet en rekreations- og feriebolig ved Marienlyst.[1]

Filmografi

Referencer

Eksterne henvisninger

Artiklen om skuespilleren Paul Welander kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. Eller du kan søge efter eksisterende filer på Wikimedia Commons eller på Flickr - fx med værktøjet Free Image Search Tool.