Pauling-skalaen

Pauling-skalaen er en talskala, som bruges til at måle et atoms elektronegativitet – altså hvor godt et atom tiltrækker elektroner i en kemisk binding.[1]

Den blev opfundet af kemikeren Linus Pauling.[kilde mangler]

Skalaen i korte træk

  • Det er en relativ skala fra ca. 0 til 4
  • Jo højere tal, jo mere elektronegativt er atomet
Atom Elektronegativitet (ca.)
Fluor (F) 3,98 ← højst!
Oxygen (O) 3,44
Nitrogen (N) 3,04
Carbon (C) 2,55
Hydrogen (H) 2,20
Natrium (Na) 0,93 ← meget lav
Cesium (Cs) 0,79 ← lavest blandt metaller

Hvad bruges Pauling-skalaen til?

Den hjælper med at forudsige hvilken type binding der dannes mellem to atomer:[2]

Forskel i elektronegativitet Type binding
0 – 0,4 Upolær kovalent binding
0,5 – 1,7 Polær kovalent binding
> 1,7 Ionbinding

Eksempel

H–Cl

H = 2,20

Cl = 3,16

Forskel = 0,96 → polær kovalent binding

Referencer

  1. ↑ PubChem, Royal Society of Chemistry og IUPAC
  2. ↑ Chemistry: The Central Science (Brown, LeMay, Bursten)

Eksterne henvisninger

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.