Per Helge Sørensen
| Per Helge Sørensen | |
|---|---|
| Født | 1968 |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Musik og Teaterhøjskolen, Sankt Annæ Gymnasium, Danmarks Tekniske Universitet |
| Medlem af | Dansk Forfatterforening |
| Beskæftigelse | Embedsmand, komiker, romanforfatter |
| Arbejdsgiver | DR, Uddannelses- og Forskningsministeriet |
| Eksterne henvisninger | |
| Per Helge Sørensens hjemmeside | |
| Information med symbolet | |
Per Helge Sørensen eller blot Per Helge (født 1968[1]) er en dansk civilingeniør, embedsmand, forfatter og komisk historiefortæller. Efter en karriere i embedsværket begyndte han at optræde med humoristiske shows. Hans første show var Djøf Med Løg(n) i 2013.
Karriere
Sørensen blev student fra Sankt Annæ Gymnasium i 1987 og påbegyndte en uddannelse som civilingeniør på Danmarks Tekniske Universitet samme år.[2] På universitetet blev han involveret i studenterpolitik og var formand for Polyteknisk Forening 1990/1991.[3] Han tog orlov fra DTU i 1992 for at spille jazzguitar på Den Sønderjyske Højskole for musik og teater og var senere pizzabager på Københavns Hovedbanegård. Sørensen genoptog studierne på DTU og bestod i 1995 med specialet Binær indkodning af cykliske koder via isomorfi med pseudocykliske koder i dellegemer.[2] Efter hans job som embedsmand i Forskningsministeriet 1995–1999, hvor han en overgang var sekretær for regeringens ekspertudvalg om kryptering, skrev han romanerne Mailstorm (2000) og Spin (2003).[1][2]
I 2000 medstiftede Sørensen foreningen Digital Rights,[4] og han sidder per 2014 i foreningens bestyrelse.[5] Han har deltaget i den offentlige debat om ytringsfrihed, overvågning og privatliv.[6][7] I 2004 blev han formand for Dansk Forfatterforening.[4] I den egenskab var han fortaler for fastpris-systemet i bogbranchen.[8]
I 2009 blev han ansat i DR's direktionssekretariat,[1] men tog orlov for at optræde med sit eget satiriske stand-upshow Djøf Med Løg(n), som spillede med succes på Nørrebro Teaters Frederiksberg-scene i 2013 og 2014.[1] I dette onemanshow trak han på sin erfaring som ansat i bureaukratiet og gjorde grin med djøfficering og andre dele af public management. Før Djøf Med Løg(n) vandt han det nordiske mesterskab i story slam 2010.[9] I efteråret 2014 arbejdede han med rapper Per Vers og poetry slammer Peter Dyreborg om forestillingen Det Store Skuffejern på Det Kongelige Teater.[10]
Sørensen har skrevet i Djøfbladet.[11]
Show
- Djøf Med Løg(n) (2013-2014)
- Det Store Skuffejern (2014)
- Djøf Med Løg(n) II (2015)
- Djøf Med Løg(n) III (2017)
Bibliografi
- Mailstorm (2000)
- Spin (2003)
- Varmluftsstrategi for Begyndere (2020)
Teater
- Logoland after Dark (manuskript)
- Oliver med et Twist, Nørrebro Teater
Referencer
- 1 2 3 4 Trine Munk-Petersen (4. januar 2014). "Der gik et stykke tid, før jeg forstod, at jeg faktisk er sjov". Berlingske.
- 1 2 3 Horsens Bibliotek. "Per Helge Sørensen". Litteratursiden.dk. Arkiveret fra originalen 27. juli 2014. Hentet 7. september 2014.
- ↑ Stine Daugard (22. oktober 2013). "Civilingeniør spidder virksomhedernes absurde bureaukrati i showet 'Djøf med løg(n)'". Ingeniør. Arkiveret fra originalen 3. september 2014. Hentet 30. august 2014.
- 1 2 Ritzau (24. april 2004). "Per Helge Sørensen ny forfatterformand". Berlingske.
- ↑ "Digital Rights". Arkiveret fra originalen 4. september 2014. Hentet 30. august 2014.
- ↑ Informations Webredaktion (27. november 2000). "Ytringsfriheden på spil". Information.
- ↑ "Alle e-mails skal gemmes". Information. 11. juni 2002.
- ↑ Anders Jørgensen (12. november 2004). "Dom truer faste bogpriser". Information.
- ↑ Eva Bøgelund (29. januar 2014). "Djøf med Løg(n)". Djøfbladet. Arkiveret fra originalen 3. september 2014. Hentet 30. august 2014.
- ↑ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 4. september 2014. Hentet 30. august 2014.
- ↑ "Forfatter, Djøfbladet". Arkiveret fra originalen 30. august 2021. Hentet 30. august 2021.
Eksterne henvisninger
- Per Helge Sørensen på Internet Movie Database (engelsk)
- Facebookkonto: djoefmedloegn

- Hjemmeside
- Rimshot #11: Per Helge Sørensen, Lasse Rimmers podcast