Peter Schannong

Peter Schannong
Personlig information
Født	Hans Peter Schannon 29. april 1869 Fødselsstiftelsen i København, Danmark
Død	12. april 1950 (80 år) København, Danmark
Gravsted	Vestre Kirkegård (København)
Far	Johan Schannong
Mor	Hansigne Schannong
Ægtefælle	Florentine Schannong
Børn	Ivan Schannong, Heinrich Schannong, Sonja Schannong, Lilly Schannong
Uddannelse og virke
Medlem af	Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab
Beskæftigelse	Stenhuggermester
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, p.p.
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Hans Peter Schannong, R. af D. (født 29. april 1869, død 12. april 1950^[2]) var en dansk kunstcyklist og stenhuggermester i det store firma Schannongs Monument-forretning (grundlagt i 1884 af faderen Johan Schannong), fra 1912 til 1950.

Udover at være anden generation i Schannong-dynastiet, var Peter Schannong mest kendt for sit arbejde inden for udførelsen af mere end 70 mindesmærker og monumenter rejst af egen personlig interesse, til ære for kendte landsmænd og -kvinder. ^[3]

Munksgaard udgav i 1944 et værk ved N.E. Weis af Peter Schannong kaldet "Hvor Minderne Taler"^[4], som orientering over de mest betydningsfulde mænd og kvinder for hvem mindesmærkerne var rejst af Schannong, i perioden 1930-1943.

Blandt de bemærkelsesværdige mindesmærker:

• Mindetavle for Johan Ludvig Heiberg og Johanne Luise Heiberg (1935)^[5]
• Til minde om H.C. Andersen, mindetavle i Nyhavn (1935) ^[6]
• Adam Oehlenschläger, mindetavle (1936)^[7]
• Til minde om Holger Drachmann, sø-sten Hornbæk havn (1936)^[8][9]
• Krigermonumentet på Assistens Kirkegård. Liggesten samt tilhørende tavler (1935)^[10]
• De nordiske frivillige 1864, ti meter høj obelisk på Dybbøl Banke (1937)^[11]
• Minde for Georg Carstensen, Gammelstrand nr. 40 (1943)^[12]
• Mindetavle for H.C. Lumbye Hyskenstræde nr. 6 (1943)^[13]

Foruden Peter Schannongs personligt donerede mindesmærker i hans senere år, er mange af firmaets øvrige værker stadig at finde i dag, især på landets kirkegårde. Blandt andre:

• Carl Aller, Vestre Kirkegård
• Walter Christmas, Garnisons Kirkegåd
• Poul Rasmussen, Vestre Kirkegård
• Skakstormesteren Aron Nimzowitsch, Bispebjerg Kirkegård København
• Viggo Bielefeldt, Hellerup Kirkegård
• Fabrikant Winstrøm, Hellerup Kirkegård

Schannong-familien ligger begravet på Vestre Kirkegård og Solbjerg Parkkirkegård i København^[14].

Det var Fabrikant Johan Andreas Emilius Schannong (født 24. februar 1841, død 21. marts 1912), der i 1884 købte et bjergparti af sort diabas i Västervik, Sverige, der skulle danne grundlag for virksomheden. Johan Schannong var den første i verden til at bryde den svenske diabas, hvilket satte ham i spidsen som en stor dansk arbejdsgiver i ind- og udland, med en af de større skandinaviske stenindustrier under navnet J. Schannong Granitindustri.^[15] Schannong havde egen fabrik i form af stensliberi og -saveri ved stenbruddet i Västervik med filialer i Skandinavien og hovedforretning i København. ^[16]

Schannongs stenhuggeri eksisterer stadig i dag (2021) under ledelse af 5. generation, Stenhuggermester Anders Schannong og hans søn Emil Schannong.^[17] Stenhuggeriet er i dag en mindre forretning og arbejder inden for flere områder: mindesten, restaureringer, skulpturer, billedhuggerkunst, udsmykninger og bygningsarbejder.^[18]

• 
  Krigergraven på Assistens kirkegård
• 
  Allers monument på Vestre Kirkegård
• 
  Monumentet på Dybbøl Banke
• 
  Walter Christmas på Garnisons Kirkegård
• 
  Hellerup Kirkegård
• 
  Hyskenstræde
• 
  Amaliegade
• 
  Gammel Strand 40

Peter Schannong kørte i 1890'erne som en af Danmarks mest fortræffelige kunstcyklister og repræsenterede Dansk Bicycle Club og Danmark på udenlandsk grund.

Schannong blev bl.a. hyldet med en æresmedalje af tyske Kejser Wilhelm i sommeren 1894, hvor han var draget til Stettin for at lære tyskerne kunsten at slibe den sorte svenske granit. Der blev afholdt en stor cykelkonkurrence i kunstcykling på op mod 70 mand, hvilket Schannong deltog i og endda afsluttede som sejrsherre.^[19]