Poul Arne Bødker
| Poul Arne Bødker | |
|---|---|
| Født | 10. januar 1960 (65 år) |
| Politisk parti | Radikale Venstre |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Aarhus Universitet |
| Beskæftigelse | Økonom |
| Information med symbolet | |
Poul Arne Bødker (født 10. januar 1960) er en dansk økonom, der fra marts 2024 til september 2024 var landsformand for Radikale Venstre.[1]
Han er uddannet cand.scient.oecon. fra Aarhus Universitet i 1988 og har arbejdet som salgschef i Edora og KMD. Aktuelt er han bid-manager i softwarevirksomheden Formpipe.[1]
Poul Arne Bødker har tidligere været medlem af hovedbestyrelsen i DGI og i Skole og Forældre.[1] Siden 2016 har han været suppleant til eller medlem af Radikale Venstres hovedbestyrelse og fra 2023 medlem af forretningsudvalget. Han har også været kasserer for partiets forening i Slagelsekredsen.[2]
Han overtog 17. marts 2024 posten som Radikale Venstres landsformand efter Mikkel Irminger Sarbo havde trukket sig. Han havde siden Sarbos exit været konstitueret landsformand.[2]
Anne Heeager blev på partiets landsmøde 15. september 2024 valgt som ny landsformand.[3]
Referencer
- 1 2 3 "Poul Arne Bødker". Kristeligt Dagblad. 18. marts 2024. Hentet 11. juni 2024.
- 1 2 Hansen, Nanna Nørby (17. marts 2024). "Radikale har valgt ny landsformand". DR. Hentet 10. juni 2024.
- ↑ Henriksen, Morten (15. september 2024). "Anne Heeager valgt til ny landsforperson hos Radikale Venstre". DR. Hentet 15. september 2024.