Præcedens

Præcedens (i juridisk fagsprog kaldet præjudikat,[1] især hvis Højesteret har afsagt dommen – ellers retspraksis[2][3]) er et juridisk udtryk for, at en domstol tager hensyn til tidligere og lignende domme i en given sag og lader disse spille ind i afgørelsen af sagen. Dermed betegner præcedens et fortilfælde;[4] for præcedens betyder at "gå foran".[5]

Hvis en sag danner præcedens,[6] vil den således påvirke den fremtidige retstilstand;[7] for den tidligere dom i en lignende sag bliver en retskilde.[8]

Til præjudikat knytter sig begrebet ratio decidendi;[9] der angår en domstols anvendelse af en retsregel til at afgøre en dom.[10]

ikke-juriidsk

Begrebet præcedens anvendes også i ikke-juridiske sammenhænge, til at beskrive hvordan man plejer at gøre, eller blot at der er fortilfælde for den beskrevne tilgang.[11]

Danmark

Danmark og de øvrige nordiske lande har et kodificeret retssystem, hvilket vil sige at lovgivningen er nedskreven; dog er kun de færreste retsgrundsætninger blevet kodificeret.[12] Kodificeringen til trods fungerer præjudikat som retskilde, og finder anvendelse, når den nedskrevne lov ikke giver tydelige retningslinjer. En dom med præjudikatvirkning kan i fremtidige sager anvendes som et fortolkningsbidrag.[13][14]

Præjudikatværdi

Præjudikat vægtes således i dommernes retsskabelse. Hvor stor værdi en præjudikat har, er afhængig af flere faktorer.[1]

Blandt disse faktorer er:

  1. Dommens alder; en nyere dom har typisk højere præjudikatværdi, end en ældre dom.[1]
  2. Hertil kommer hvilken instans, der har afsagt dommen: jo højere instans, jo højere præjudikatværdi. Så Højesterets dom har typisk høj præjudikatværdi.[15]
  3. Hvis dommen er blevet afsagt af en enig domstol, så har dommen højere præjudikatværdi, for dissens svækker en doms præjudikatværdi.[16]
  4. Om dommen anvender en ny regel er også væsentligt: Hvis dommen anvender en ny regel, så øges dommens præjudikatværdi.[17]
  5. Desuden har det betydning, om dommen er generelt eller konkret begrundet, en generel begrundelse styrker præjudikatværdien,[18] altså vedrørende dommens generelle anvendelsesområde.
  6. Endvidere er det vigtigt at se på, om dommen er udførligt eller kortfattet begrundet; en udførlig begrundelse øger dommens præjudikatværdi.[19]

A) Ratio decidendi er ikke eneste parameter

B) Efterfølgende lovgivning

C) Den afsigende instans

D) Dommens alder

E) Dissens

F) Antallet af domme[20]

G) Konsensus i domspraksis[21]

  1. ) Dommen kan fremsøges
  2. ) Dommen formulerer en generaliserbar begrundelse
  3. ) Dommen er velbegrundet og klar
  4. ) Hvilken instans har afsagt dommen?
  5. ) Dommens alder
  6. ) Dissens eller enighed (Henrik Palmer Olsen anser ikke (kun) dissens[22] som hæmmende for præjudikatværdien)[23]
  7. ) Dommens relation til ny lovgivning
  8. ) Konsensus eller uenighed i praksis og teori[19]

Udlandet

I visse angelsaksiske lande, deriblandt USA (undt. Louisiana), England og Wales, er retssystemet baseret på såkaldt dommerskabt ret,[24] hvilket vil sige, at jo ældre præjudikater, desto højere er præjudikatværdien, og i teorien kan en amerikansk domstol altså fælde dom med støtte fra domme, der fandt sted før den amerikanske revolution.

EU anvender også dommerskabt ret, som EU-Domstolen fastlægger.[25]

Se også

Litteratur

  • Bo von Eyben (2016): Juridisk Ordbog. 14. udgave. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4
  • Troels Michael Lilja & Karsten Naundrup Olesen (2016): Domsanalyse. 2. udgave. Forlaget Samfundslitteratur. ISBN 9788759327579
  • Jens Evald (2019): Juridisk teori, metode og videnskab. 2. udgave. Djøf Forlag. ISBN 9788757438420
  • Peter Blume (2020): Retssystemet og juridisk metode. 4. udgave. Djøf Forlag. ISBN 9788757443288
  • Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.) (2020): Juraens verden – metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  • Bente Hagelund (2019): Lærebog i forvaltningsret. Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-7042-5
  • Henrik Palmer Olsen (2024): Lærebog i juridisk metode. Djøf Forlag. ISBN 9788757458589

Videre læsning

  • Christina D. Tvarnø & Sarah Maria Denta (2022): Få styr på metoden! – introduktion til juridisk metode og tværfaglig samfundsvidenskabelig projektmetode. 3. udgave. Ex Tuto. ISBN 9788742000595

Referencer

  1. 1 2 3 "præjudikat". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  2. ↑ https://www.dr.dk/nyheder/indland/juraprofessor-dom-sikrer-retsfoelelsen
  3. ↑ https://www.dr.dk/nyheder/indland/advokat-rekorddom-viser-ny-retspraksis-vanvidskoersel
  4. ↑ side 32 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  5. ↑ "præcedens". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  6. ↑ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/andersen_fra_juraens_overdrev_1953.pdf
  7. ↑ https://www.jurabibliotek.dk/previewpdf/display/book/9788757499988/book-part-9788757499988-sec10.xml
  8. ↑ 2.1. Danske retskilder
  9. ↑ sider 62-63 og 166-170 i Christina D. Tvarnø & Ruth Nielsen: Retskilder og retsteorier, 2021, 6. udgave, Djøf Forlag, ISBN 9788757448337
  10. ↑ side 83 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  11. ↑ præcedens på ordnet.dk
  12. ↑ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Bryde_Andersen_Mads_Ret_og_metode_2002.pdf
  13. ↑ Begrebet "præjudikatvirkning" findes fx på side 83 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  14. ↑ side 94 i Bente Hagelund: Lærebog i forvaltningsret. 2019. Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-7042-5
  15. ↑ https://domstol.dk/media/1ohhmfsw/juristen-4-2019-jan-schans-christensen.pdf
  16. ↑ side 85 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1 & Ruth Nielsen & Christina D. Tvarnø: Præjudikat eller ikke præjudikat på cbs.dk
  17. ↑ https://www.studocu.com/da/document/kobenhavns-universitet/retssystemet-og-juridisk-metode/proveeksamen-i-retssystemet-og-juridisk-metode/23192483
  18. ↑ Denne PDF er ikke umiddelbart tilgængelig | Dansk Byplanlaboratorium
  19. 1 2 Henrik Palmer Olsen, 2024, Lærebog i juridisk metode, ISBN 9788757458589, siderne 163-176
  20. ↑ se også https://research-api.cbs.dk/ws/portalfiles/portal/67978246/bogetoft_er_en_dom_et_bedre_pr_judikat_acceptedversion.pdf
  21. ↑ siderne 30-41 i Troels Michael Lilja & Karsten Naundrup Olesen (2016): Domsanalyse. 2. udgave. Samfundslitteratur. ISBN 9788759327579
  22. ↑ "dissens". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  23. ↑ se også https://research-api.cbs.dk/ws/portalfiles/portal/57323488/ruth_nielsen_et_al_pr_judikat_eller_ikke_pr_judikat_acceptedversion.pdf
  24. ↑ "case law". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  25. ↑ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Messerschmidt_Intet__over_og_intet_ved_siden_af_2013.pdf
Spire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.