Randers Tegl A/S

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Randers Tegl
Virksomhedsinformation
Selskabsform	Familieejet virksomhed
Grundlagt	1911
Produkter	Mursten, tagsten, belægningssten, overliggere, bjælker
Eksterne henvisninger
www.randers-tegl.dk

Randers Tegl er en dansk familiedrevet virksomhed og er i dag en af Nordeuropas førende teglproducenter^[1]. Randers Tegl producerer et bredt sortiment af produkter indenfor mursten, tagsten, belægning samt overliggere og bjælker. Virksomhedens hovedkontor er placeret i Aalborg i Danmark og har været der siden 1996^[2]. På nuværende tidspunkt beskæftiger Randers Tegl 239 medarbejdere på tværs af deres virksomhed. Randers Tegl har afdelinger i Norge, Sverige og Tyskland samt 18 internationale partnere på tværs af 11 lande.^[3]

Randers Tegl har siden sin opstart været en familieforretning stiftet af Carl Piper. I 1911 Køber Carl Theodor Piper Viborg Teglværk, men her var leret ikke af bedste kvalitet, så Carl Piper fandt i 1017 et areal med førsteklasses ler ved Stoholm nær Højslev. Det var her Pipers Teglværk blev opført. Imellem 1911 og 2007 får forskellige aktører af Piper familien erhvervet sig en række teglværker som til sammen danner Randers Tegl Gruppen. Pipers Teglværker skiftede officielt navn i 1996 da der blev købt et nyt salgskontor i Aalborg. Dermed havde man både et kontor i Randers og et kontor i Aalborg og her valgte Jens Piper at slå de to salgskontorer sammen og dermed danne Randers Tegl Gruppen. I 1949 besluttede Carl Piper og hans søn, Preben Piper, at nedlægge teglværket ved Stoholm, for i stedet at opføre et nyt teglværk ved Mønsted. Dette teglværk blev et af de første i Danmark med helårsdrift med opvarmede tørrekamre i stedet for at åbne tørrelader. ^[4] I 1952 brændte Mønsted Teglværk og i stedet for at genopføre det, besluttede Preben Piper at bygge et nyt og langt mere mekaniseret teglværk syd for Hammershøj. ^[5]

I 1967 køber Preben Piper Gandrup Teglværk, som senere bliver en af Nordeuropas største teglværkværker med en kapacitet på 62 mio. I dag er Randers Tegl styret af brødrene Thomas Piper som administrerende direktør og Andreas Piper som Produktudviklings- og innovationsdirektør.

Randers Tegl består i dag af 5 teglværker hvoraf 4 i Danmark og et i Tyskland. På tværs af disse producerer virksomheden i dag over 100 millioner teglprodukter om året. Trods nedgang i byggebranchen, omsatte Randers Tegl i 2023 for 451 mio. kroner.^[6]

Hammershøj Teglværk blev anlagt på Årup Enge, hvor byggeriet begyndte i 1952. Placeringen var strategisk valgt, da der kunne graves ler tæt ved, hvilket sikrede en effektiv råvareforsyning. Produktionen blev igangsat i 1954 med 19 ansatte og en række moderne faciliteter for tiden. Værket omfattede blandt andet 12 dobbelte tørrekamre til maskinsten med plads til 12.000 sten hver, samt 5 tørrekamre til blødstrøgne sten med kapacitet på 11.000 sten hver. Til brænding blev der installeret en ringovn hentet fra Mønsted Teglværk, som kunne brænde omkring 200.000 sten om ugen.

Allerede i det første år blev der dog mødt produktionsmæssige udfordringer, og kun 5 millioner sten blev fremstillet. Trods dette voksede kapaciteten hurtigt, og i de følgende år nåede den årlige produktion op på 10 millioner sten, hvilket gjorde Hammershøj Teglværk til et af landets største.^{[kilde mangler]}

En større udvidelse og modernisering i 1960 førte til en betydelig stigning i produktionen, og i 1962 var det årlige output oppe på 16 millioner sten. Værket blev opdelt i tre enheder: Værk 1 til blødstrøgne sten, Værk 2 til maskinsten, og i 1975 blev Værk 3 indviet den 25. september som endnu en kapacitetsudvidelse.

Ved begyndelsen af det 21. århundrede var Hammershøj Teglværk blandt Danmarks største producenter,^{[kilde mangler]} og i 2003 nåede produktionen op på hele 70 millioner sten årligt.

Gandrup Teglværk blev oprindeligt bygget i 1901 og var ejet af Christian Nielsen. Christian opdagede at der var meget ler på de omkringliggende jernbaneskråninger, og besluttede derfor at dette skulle udnyttes ved et nyt teglværk. Frem til 1945 bestod af Gandrup Teglværks produktion af manuelt arbejde fra de ansatte, og dette resulterede i en produktionskapacitet på henholdsvis 6 mio. sten i 1964 og 10 mio. sten i 1970. I 1967 købte Preben Piper Gandrup Teglværk. I 1980'erne blev der bygget et nyt værk ved siden af det eksisterende teglværk, og i 1989 endnu et værk således at Gandrup Teglværk nu består af 3 værker. I 2004 fik Gandrup Teglværk årets El-sparepris, som påskønnelse for en ekstraordinær indsats for at nedbringe elforbruget.^{[kilde mangler]} I dag er Gandrup Teglværk Nordeuropas største teglværk med en kapacitet på ca. 62 mio. mursten. Teglværket har i dag et sortiment på over 20 forskellige typer blødstrøgne mursten med 4 facader og strengpressede maskinsten.

I 2003 udvidede virksomheden sin aktivitet med etableringen af en ny enhed til produktion af præfabrikerede teglvægge. Denne blev senere en integreret del af Carlsberg Bjælker og fik navnet Carlsberg Mur A/S. Med en årlig kapacitet på omkring 80.000 m² teglvægge – svarende til facader til cirka 500 boliger på mellem 130 og 140 m² – har Carlsberg Mur A/S siden været en vigtig aktør inden for moderne byggeri med tegl.^{[kilde mangler]}

Vindø Teglværk er placeret ved Mariager Fjord nær Hobro By. Teglværket blev grundlagt i forbindelse med en væsentlig udbygning af Hobro by fra omkring 1840 og dateres til omkring 1845. Teglværket blev grundlagt af den lokale forretningsmand Nikolaj Brasch. Han så et salgspotentiale i byudviklingen og blev opmærksom på store mængder ler i skoven, som ligger lige bag teglværket. På samme tid blev sejlrenden ind til Hobro Havn udgravet omkring 1840, hvilket betød at der både var salgspotentiale, råvare og udskibningsmulighed, hvilket var optimalt for placering af et teglværk.^{[kilde mangler]} Vindø Teglværk har gennem tiden været en væsentlig spiller i udbredelsen af ny teknologi i branchen, herunder Frederik Tretow, svigersøn til Nicolaj, som drev værket fra 1884 til hans død i 1913. Frederik Tretow er bl.a. opfinder af primus-apparatet. I 1946 overtog Poul Rømsgaard Vindø Teglværk. Poul, og senere hans søn Jan, førte teglværket gennem svære tider i 60’erne og 70’erne hvor enormt mange teglværker måtte lukke ned. De fik vendt Vindø fra at være et teglværk i forfald til helt nye højder.^{[kilde mangler]} I 2007 købte Pipers Teglværker Vindø Teglværk og man overtog på samme tid Jans Rømsgaard andel af salgsselskabet Randers Tegl.

Vindø Teglværk er i dag et af Danmarks mest effektive teglværker, både når det angår energieffektivitet samt produktion/pr. time.^{[kilde mangler]} På værket produceres både klassiske murstenstyper såsom gule og røde mursten, men det er særligt de såkaldte ”engoberede” eller lerindfarvede mursten, som produktionen udgøres hovedsageligt af. Teglværket beskæftiger cirka 25 ansatte og har en årlig produktionskapacitet på cirka 23 mio. mursten.

Højslev Teglværk blev d. 19. august 1981 købt af Jens Piper med det formål at udvikle markedets stærkeste tegl tagsten. Området omkring Højslev Teglværk blev vurderet til at have det bedste ler til produktion af tagsten. D. 15. februar 1982 blev værket overtaget og i den forbindelse startede ombygningen af værket til tagstensproduktion. I december i 1982 begyndte markedsføringen for deres tagsten og i maj 1983 startede leveringen af Højslev Teglværks vingetegl. Her leverede værket blandt andet til byggerier i Skagen, Aalborg, Aarhus, Odense, Kolding og Sønderborg. I 1990 nåede værket en produktionskapacitet på over 20 mio. sten om året.

I 2007 blev blådæmpning introduceret på værket, og denne proces krævede en investering fra Randers Tegl på ca. 10 mio. kr. Dette bidrager i dag til at Højslev Teglværk har over 20 forskellige varianter af tagsten. I dag er Højslev Teglværk et af Nordeuropas mest avancerede tegltagstensværker med en rationel og avanceret produktionsform.^{[kilde mangler]} De laver tre forskellige vingetegl, to typer af falstagsten og en bred vifte af tilbehørsprodukter. Vingetagstenene leveres i et bredt farveudvalg der spænder fra klassiske røde over gule til brune og blådæmpede samt rød engoberede og sort engoberede. I dag er produktionskapaciteten for vingetagsten alene omkring 13. mio. tagsten om året. Værket sætter i dag en helt ny standard for de traditionelle vingetagstens kvalitet.^{[kilde mangler]}