Rasmus Bruun
| Rasmus Bruun | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 15. januar 1983 (42 år) Thisted |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Satiriker |
| Kendte værker | Orkestret |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Prix Audio (2013, 2015) |
| Information med symbolet | |
Rasmus Bruun (født 15. januar 1983) er dansk, satiriker, skuespiller og medradiovært på Den Korte Radioavis og Den2Radioavis på henholdsvis Radio24syv og Den2Radio i rollen som Rasmus Bruun. Rasmus er desuden medejer af podcast-universet “Undskyld vi Roder”. Rasmus optræder i podcasten som sig selv i rollen som nyhedsvært for radiostationen “R8dio”.
Karriere
Radio
Rasmus Bruun kom på DRs Talenthold i 2005 og blev i januar 2007 vært på programmet Boogieradio Eftermiddag.[1] Værtsrollen delte han med sin senere mangeårige samarbejdspartner Christian Trangbæk, som han lavede flere programmer med. Heriblandt programmet Anders' Pagt fra 2008[2], der vandt en Prix Nordica samme år, og De Fine Fyre på P3 i 2012.[3] I 2013 vandt Rasmus Bruun sammen med Frederik Cilius prisen for "Årets Nyskabelse" ved Prix Radio for programmet Damernes Magazine på Radio 24syv. I sommeren 2014 lavede de to programmet Antidemokratisk Festival og senest Den Korte Radioavis, hvor Rasmus Bruun spiller nyhedsredaktøren Rasmus Bruun. Til Prix Radio 2015 vandt programmet tre priser: "Årets Nyskabelse", "Årets Satire" og "Årets Radioprogram".[4]
TV
Rasmus Bruun fik sin TV-debut i 2010 med programmet Pirat på DR2, som han skrev sammen med Christian Trangbæk.[5] Et makkerskab der fortsatte med satireprogrammet Den Bitre Ende i 2012 på DR2. I 2014 skabte og spillede Rasmus Bruun med i to sæsoner af Go' Lorte Weekend, et sketchshow for børn sendt fra 2013 på DR Ultra, sammen med Christian Trangbæk og Frederik Cilius. De tre videreførte samarbejdet i programmet Skråt op på 3. til DR Ultra i 2015. Ved siden af børneprogrammerne har Rasmus Bruun spillet med i programmer for voksne: Satireserien Partiets Mand (2014) sendt på DR2 og Sjit Happens på TV2 Zulu.
Optrædener
Film
| År | Titel | Rolle | Noter |
|---|---|---|---|
| 2018 | Sankt Bernhard Syndikatet | ||
Tv-serier
| År | Titel | Rolle |
|---|---|---|
| 2014 | Partiets mand | Jeppe Strandby, pressechef |
| 2014-2017 | SJIT Happens | Christian Jung |
| 2018 | 29[6] | Gymnasielærer |
| 2020 | Fuld af Danmark[7] | |
| 2021 | Fantomforhold[8] | Læge |
| 2021 | Kastanjemanden[9] | Henning Loeb |
| 2022-2024 | Orkestret | Jeppe |
| 2022-2024 | Operarejsen | |
| 2023 | Troldehjertets Hemmelighed | Cornelius |
| 2024 | Minkavlerne | Læge |
| 2024 | Grundtvig[10] | Politiker |
Radio
- Den Korte Radioavis (2015-2019)
Podcast
- Undskyld vi roder (2020–)
- Kirsten ringer til Rasmus (2023-) [11]
Referencer
- ↑ "Ny live-eftermiddagsflade på DR Boogie". Arkiveret fra originalen 17. april 2016. Hentet 5. april 2016.
- ↑ "presse.dr.dk". Arkiveret fra originalen 23. april 2016. Hentet 5. april 2016.
- ↑ www.podcasts.com
- ↑ Radio24syv blev den store vinder ved årets Prix Radio - Kultur | www.b.dk
- ↑ Unge satiretalenter får chancen i 'Pirat på DR2' | Presse | DR
- ↑ https://www.imdb.com/title/tt8370368/?ref_=nm_flmg_t_9_act
- ↑ https://www.imdb.com/title/tt13455928/?ref_=nm_flmg_t_8_act
- ↑ https://www.imdb.com/title/tt15787826/?ref_=nm_flmg_t_5_act
- ↑ https://www.imdb.com/title/tt10834220/?ref_=nm_flmg_t_6_act
- ↑ https://www.imdb.com/title/tt32321265/?ref_=nm_flmg_t_1_act
- ↑ https://r8dio.dk/program/kirsten-ringer-til-rasmus/
Eksterne henvisninger
- Rasmus Bruun på Internet Movie Database (engelsk)
- Rasmus Bruun på Filmdatabasen
- Rasmus Bruun på danskefilm.dk
- Rasmus Bruun på danskfilmogtv.dk
- Rasmus Bruun på Scope
- Rasmus Bruun på AlloCiné (fransk)
- Rasmus Bruun på AllMovie (engelsk)
- Rasmus Bruun på Rotten Tomatoes (engelsk)
- Rasmus Bruun på TV Guide (engelsk)
- Rasmus Bruun på The Movie Database (engelsk)
- Den Korte Radioavis Podcast
- Den2Radioavis Den2Radio
- Go' Lorte Weekend på Immergut Productions Arkiveret 24. november 2015 hos Wayback Machine
- Link til det prisvindende Damernes Magazine Arkiveret 24. august 2016 hos Wayback Machine
- Prix Radio 2013, Årets Nyskabelse
.jpg)