Folkekommissærernes Råd (Tyskland)

Folkekommissærernes Råd
1918 – 1919
Folkekommissærernes Råd efter at USPD trak sig fra Rådet den 29. december 1918 (fra venstre mod højre): Philipp Scheidemann, Otto Landsberg, Friedrich Ebert, Gustav Noske, Rudolf Wissell.
Dannet	10. november 1918 (1918-11-10)
Trådt tilbage	13. februar 1919 (1919-02-13)
Ministre og partier
Regeringschef	Friedrich Ebert Hugo Haase (til d. 29 december)
Regerings­partier	MSPD      USPD

Folkekommissærernes Råd (tysk: Rat der Volksbeauftragten) var Tysklands provisoriske regering under den første del af den Tyske Revolution, fra den 10. november 1918 til den 13. februar 1919. Det blev oprindeligt dannet af tre medlemmer fra hver af Tysklands to store socialistiske partier (MSPD og USPD) og formede overgangen fra det Tyske Kejserrige til Weimarrepublikken.

Rådet overtog regeringschefens funktioner (kansler Friedrich Ebert fungerede som rådets formand) og udstedte dekreter i stedet for den lovgivende magt (Rigsdagen). I sine første dage indførte rådet en række vigtige sociale reformer, såsom otte timers arbejdsdag og almindelig valgret, der for første gang gav kvinder stemmeret.

Efter det politiske system i det Tyske Kejserrige indledningsvis hurtigt – og næsten ublodigt – var kollapset blev revolutionen mere voldelig. Her blev der kæmpet om, hvorvidt Tyskland skulle blive en sovjetrepublik – som de mere radikale elementer ønskede – eller et parlamentarisk demokrati. Under Eberts ledelse besejrede Rådet den radikale venstrefløj, men det skete på bekostning af blodsudgydelser, der splittede Tysklands socialister permanent. Rådet fandt det også nødvendigt at beholde mange højreorienterede, anti-demokratiske elementer ved magten i administrationen, retsvæsenet og militæret.^[1]

Rådet udskrev valg til en forfatningsgivende nationalforsamling i januar 1919. Den resulterende Weimar Nationalforsamling etablerede en demokratisk legitimeret regering, der afløste Folkekommissærernes Råd den 13. februar. Den udarbejdede og godkendte derefter forfatningen for den parlamentariske Weimarrepublik.