Søren Peter Kristensen (gymnast)

For alternative betydninger, se Søren Peter Kristensen. (Se også artikler, som begynder med Søren Peter Kristensen)
Søren Peter Kristensen
Født30. oktober 1884 Rediger på Wikidata
Død12. oktober 1927 (42 år) Rediger på Wikidata
Faaborg, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseRedskabsgymnast Rediger på Wikidata
Deltog iSommer-OL 1912 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Søren Peter Kristensen (født 30. oktober 1884 i Langskov, død 12. oktober 1927 i Faaborg) var en dansk skovejer og gymnast, som deltog i OL 1912 i Stockholm.

Liv og karriere

Kristensen var søn af gårdejer Niels Kristensen og hustru Mette Kirstine Kristensen.[1]

Kristensen deltog på det danske hold i svensk system ved OL 1912, hvor blot tre hold stillede op på Stockholms Stadion. Holdene kunne bestå af 16-40 gymnaster, og det svenske hold vandt klart med 937,46 point foran Danmark med 898,84 point, mens Norge blev nummer tre med 857,21 point.[2]

Kristensen var skovejer af Vejle Skov pg gift med Ingertha Hansen, født 1891. I folketællingen fra 1925 er det noteret, at Kristensen er sand- og skovbruger og at der i hans husstand udover hans hustru, tre børn og ham selv også var to husassistenter, to tjenestekarle og en fodermester beskæftiget ved Kristensens landbrug.[3]

Kristensen døde på Faaborg Sygehus den 12. oktober 1927 og blev begravet på Vejle Sogns Kirkegård i Salling herred.[4]

Referencer

  1. Kontraministerialbog for Langskov Sogn, fødte 1870-1891, Statens Arkiver, hentet 21. januar 2025
  2. Team All-Around, Swedish System, Men, olympedia.org, hentet 21. januar 2025
  3. Folketælling 1925, Sognelister, sa.dk, hentet 21. januar 2025
  4. Kontraministerialbog for Fåborg Sogn (Svendborg amt), sa.dk, hentet 21. januar 2025

Eksterne henvisninger

Spire
Denne biografi om en gymnast er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.