Sergi Bruguera
| Sergi Bruguera | |
|---|---|
| Personlige data | |
| Født | 16. januar 1971 (54 år) Barcelona |
| Statsborger i | Spanien |
| Bopæl | Barcelona |
| Højde | 1,88 m |
| Vægt | 76 kg |
| Spillehånd | Tohåndsbaghånd, højrehåndet |
| Karriere | |
| Prof. fra | 1988 |
| Pengepræmier | USD 11.632.199 |
| Deltog i | sommer-OL 1992, tennis at the 1996 Summer Olympics – men's singles |
| Single | |
| Sejre/nederlag | 447–271 |
| Højeste rangering | 3 (1. august 1994) |
| Double | |
| Sejre/nederlag | 49–50 |
| Højeste rangering | 49 (6. maj 1991) |
| Information med symbolet | |
Sergi Bruguera (født 16. januar 1971 i Barcelona) er en spansk tidligeretennisspiller, der blev professionel i 1988 og trak sig tilbage i 2002. Han nåede igennem sin karriere at vinde 14 single- og 3 doubletitler, og hans højeste placering på ATP's verdensrangliste var en tredjeplads, som han opnåede i august 1994.
Grand Slam
Brugueras bedste Grand Slam-resultater i singlerækkerne kom, som med så mange andre spaniere ved French Open, som han vandt i både 1993 og 1994. Første år med finalesejr over amerikanske Jim Courier i rem sæt. Året efter besejrede han landsmanden Alberto Berasategui i fire sæt.
OL
Bruguera deltog ved to olympiske lege. Første gang var i 1992 i på hjemmebane i Barcelona, hvor han nåede til anden runde.[1]
Han var også med fire år senere i Atlanta, og her stillede han både op i single og double. I double spillede han sammen med Tomás Carbonell, og duoen vandt først over et argentinsk par, derefter over et japansk par, inden de i kvartfinalen måtte bøje sig for de senere vindere, Todd Woodbridge og Mark Woodforde fra Australien.[2] I single vandt han først over en rumæner, derpå over en franskmand samt over englænderen Greg Rusedski i tredje runde. I kvartfinalen besejrede han den fjerdeseedede amerikaner, MaliVai Washington, inden han sikrede sig medalje med semifinalesejren over brasilianeren Filo Meligeni. I finalen var han chanceløs mod den topseedede amerikaner, Andre Agassi, der vandt 6-2, 6-3, 6-1, men vandt dermed sølvmedalje.[3]
Referencer
- ↑ Sergi Bruguera, olympedia.org, hentet 23. juli 2021
- ↑ Doubles, Men, olympedia.org, hentet 23. juli 2021
- ↑ Singles, Men, olympedia.org, hentet 23. juli 2021
Eksterne henvisninger
- Sergi Brugueras opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
- Sergi Brugueras profil på Olympics.com (engelsk)
- Sergi Brugueras profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Sergi Brugueras profil på Olympedia (engelsk)
- Sergi Brugueras profil hos ATP World Tour (engelsk)
- Sergi Brugueras profil hos ITF Tennis (engelsk)
- Sergi Brugueras profil hos Davis Cup (engelsk)
- Sergi Brugueras profil hos ITF Tennis (engelsk)
- Sergi Brugueras profil hos NNDB (engelsk)