Slaget ved Blidebro
| Slaget ved Blidebro | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Del af Kalundborgkrigen | |||||||||
 Model af Københavns udbredelse i 1100-tallet på Københavns Bymuseum |
|||||||||
|
|||||||||
| Parter | |||||||||
 Danmark Hanseforbundet
|  Sverige Holstein-Rendsburg
|
||||||||
| Ledere | |||||||||
| Frederik af Lochen
| Markvard Stove
|
||||||||
| Styrke | |||||||||
| 150–200 riddere skibe
| Ukendt mængde mænd og skibe | ||||||||
| Tab | |||||||||
| Ukendt | 350 dræbt
|
||||||||
Slaget ved Blidebro var et slag mellem dansk–tyske og svensk–holstenske styrker nær København i 1342 under Kalundborgkrigen. Slaget endte med en dansk–tysk sejr, og det anslås, at 350 svenskere blev dræbt i den indledende kamp.
Baggrund
I 1340 blev Valdemar Atterdag konge over et Danmark, der var pantsat til fremmede magter, og Valdemar satte sig nu for at genforene riget.[1]
Året efter, i 1341, blev København og det omkringliggende område solgt til Valdemars fjende, Magnus Eriksson af Sverige, for 7.000 mark sølv.[2] I begyndelsen af sommeren 1342 begyndte Valdemar at belejre den svenske befæstning,[3] men de belejrede fik forstærkninger af både og mandskab fra både Magnus Eriksson og den tyske greve, Markvard Stove der var høvedsmand på Vordingborg Slot.[2][4]
Slaget
Nu forsøgte ridderen Frederik af Lochen imidlertid, sammen med skibe fra Hanseforbundet, sig med et angreb på de svenske og holstenske forstærkninger ved Blidebro den 26. juni 1342.[3][5] Det blev en blodig og hård kamp.[6] Slaget endte i en fuldstændig dansk sejr og var Valdemar Atterdags første større sejr.[6] Af de svenske tropper siges det, at 350 blev efterladt på slagmarken, heriblandt mange høvdinge, mens resten af styrken deserterede eller flygtede til Vordingborg.[3][5]
Efterspil
På grund af sin totale sejr vovede Frederik af Lochen ikke at blive i Danmark og rejste til Tyskland med gaver.[5] Dette kan dog ikke have været umiddelbart efter slaget, da han nævnes i Kalundborg den 10. august 1342.[5]
Sted
Det ser ud til, at slaget begyndte ved Refshalegrunden (nær det senere Trekroner Fort) og derefter trak sig mod vandet mellem Sjælland og Amager.[6] Det er dog usikkert, om slaget fandt sted til lands eller til vands.[6]
Eftermæle
Slaget mindes senere i Københavns Vor Frue Kirkes dødebog som Slaget ved Blidebro.[5]
Se også
Referencer
- ↑ Bøgh 2024.
- 1 2 Reinhardt 1880, s. 115.
- 1 2 3 Nielsen 1879, s. 17.
- ↑ Sjællandske Krønike. Af Rikke Agnete Olsen (oversat af forfatteren). 1981 Wormianum. S. 33
- 1 2 3 4 5 Mollerup 1875.
- 1 2 3 4 Reinhardt 1880, s. 116.
Litteratur
- Bøgh, Anders (2024). "Valdemar Atterdag, ca. 1321-1375". danmarkshistorien.dk. Hentet 2024-06-09.
- Reinhardt, Christian (1880). Valdemar Atterdag og hans Kongegjerning. Gad. s. 443.
- Mollerup, V. (1875). Friedreick von Lochen.
- Nielsen, O. (1879). Kjøbenhavns historie og beskrivelse (PDF). Gads.