Sortøje

Sortøje
Sortøje Foto: Yercaud-elango
Sortøje
Foto: Yercaud-elango
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede)
KlasseLiliopsida (Enkimbladede)
OrdenAsparagales (Asparges-ordenen)
FamilieIridaceae (Iris-familien)
SlægtGladiolus (Gladiolus)
ArtGladiolus murielae
Synonymer
  • Acidanthera murielae
  • Acidanthera bicolor
  • Ixia quartiniana
  • Sphaerospora gigantea
  • Gladiolus callianthus
Hjælp til læsning af taksobokse

Sortøje (Gladiolus murielae) er en blomsterplante, som tilhører iris-familien. Den bliver dyrket som pryd- eller snitplante i syd- og vesteuropæiske haver og parker, hvor man tager knoldene op hvert efterår og opbevarer dem frostfrit indtil næste forår[1].

Beskrivelse

Sortøje er en urteagtig, men flerårig knoldplante, hvis blade er oprette til overhængende. Bladene er samlede 4-8, de er grundstillede og linjeformede. De er helrandede og op til 2,5 cm brede. Begge bladsider er hårløse, og bladstrengene er parallelle. Blomsterne bæres på stive, hårløse stængler, der slutter med en overhængende stand af 1-10 nikkende blomster. Blomstringen foregår fra juli til september. De enkelte blomster er hvide med en mørkerød til sort plet inderst. Frugten er en kapsel ned mange frø. Knoldene er ca. valnøddestore, brune og løgformede.[2]

Størrelse

Højde: 30-65 cm

Hjemsted

Arten hører hjemme i Østafrika dvs. fra Etiopien og Eritrea til Malawi og Mozambique. Arten foretrækker halvskygge og stenet jordbund i 1400-2000 m højde.[3]

Galleri

References


Søsterprojekter med yderligere information: