Spartakusforbundet

Spartakusforbundet
Grundlæggelsed. 4. august 1914
Opløsningd. 30. december 1918
TypeRevolutionær bevægelse
Juridisk statusNedlagt
Beliggenhed
Grundlæggere
Ideologi
Politisk placeringYderste venstrefløj
Kendt forSpartakistopstanden
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
En forside af Spartakusforbundets avis Die Rote Fahne fra 1918

Spartakusforbundet (tysk: Spartakusbund) var en tysk politisk bevægelse og organisation, der samlede marxister og socialister under 1. verdenskrig.[3] Forbundet blev grundlagt i august 1914, under navnet den International gruppe, af Rosa Luxemburg, Karl Liebknecht, Clara Zetkin og andre medlemmer af Tysklands Socialdemokratiske Parti (SPD), fordi de var utilfredse med partiets officielle politik til støtte for krigen. Gruppen gik under ledelse af de karismatiske og dygtige Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht ind for en revolutionær omvæltning af samfundet og indførelse af Proletariatets diktatur. I 1916 blev bevægelsen omdøbt til Spartakusgruppen, og i 1917 tilsluttede det sig det Uafhængige Socialdemokratiske Parti i Tyskland (USPD), som havde splittet sig fra SPD. I USPD udgjorde denne gruppe den yderste venstrefløj.

Under Novemberrevolutionen i 1918 – der brød ud over hele Tyskland i slutningen af krigen – genetablerede Spartakusgruppen sig som en landsdækkende, ikke-partisk organisation kaldet "Spartakusforbundet" med det formål at indføre en rådsrepublik, der skulle omfatte hele Tyskland. Spartakusforbundet blev efterfølgende en del af Tysklands Kommunistiske Parti (KPD), da det blev grundlagt den 30. december 1918, og ophørte på det tidspunkt med at eksistere som en separat enhed.[4]

Forbundets navn refererede til Spartacus, lederen af en stor slaveopstand mod den Romerske Republik i 73-71 f.Kr. For spartakisterne symboliserede hans navn den igangværende modstand fra de undertrykte mod deres udbyttere og udtrykte således den marxistiske opfattelse af historisk materialisme, ifølge hvilken historien drives af klassekampe.

I artikler kaldet «Spartakusbrevene» blev 1. verdenskrig og den socialdemokratiske partiledelses tilslutning til krigsførelsen kritiseret. Derfor blev gruppen internationalt kendt som Spartakusgruppen og kaldte sig senere Spartakusforbundet.

Under Novemberrevolutionen 1918 tog Spartakusforbundet aktivt del i kampen mod kejseren og var dermed en af hovedårsagerne til, at SPD kunne indføre Weimarrepublikken. Skuffelsen over ikke at have opnået revolutionen, men i stedet at have bragt de forhadte socialdemokrater til magten, førte ved nytårsskiftet 1918/1919 til dannelse af et samlet socialistisk parti, der skulle samle de forskellige venstrerevolutionære fraktioner under et banner. Med oprettelsen af det tyske kommunistiske parti (KPD) ophørte Spartakusforbundet med at eksistere.

Spartakusforbundet udgav avisen Die Rote Fahne, der ved KPDs dannelse blev dette partis avis.

Ledende medlemmer

Referencer

  1. ↑ Kets, Gaard; Muldoon, James (2019-05-02). The German Revolution and Political Theory. Springer. s. 8. ISBN 3030139174. Hentet 2025-04-23.
  2. ↑ Kämpfer, Rote (2024-12-28). "The Situation of Left Communist Groups". Libcom.org. Hentet 2025-04-23.
  3. ↑ Priestand, David (2009). Red Flag: A History of Communism. New York: Grove Press.
  4. ↑ Mühldorfer, Friedbert (4. juni 2007). "Spartakusbund, 1915–1919". Historisches Lexikon Bayerns.
Portal Portal:kommunisme
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.