Them Andelsmejeri

Them Andelsmejeri

Them Andelsmejeri er et andelsmejeri beliggende i byen Them (Them Sogn, Vrads Herred) i det jyske søhøjland få km syd for Silkeborg.

Mejeriet er et af Danmarks ældste andelsmejerier – og et af de få selvstændige, som stadig eksisterer. Historien går helt tilbage til 1888, hvor 47 andelshavere gik sammen. Siden er mejeriet vokset, mens landbruget har udviklet sig mod færre og større bedrifter. I dag er der 13 andelshavere, hvoraf seks er økologiske landmænd. Andelshavernes gårde ligger inden for 25 kilometers afstand til mejeriet og leverer alle mælk til de mange danbo- og specialoste, som mejeriet producerer. Af de mere kendte oste kan nævnes; Fætter Kras, Guld, Rød Krystal og Tollund-ostene. Andelshaverne besluttede i 2025 at blive en del af Arla Foods.[1]

Referencer

  1. Uffe Bregendahl. "En æra i den danske mejerihistorie er forbi". okonu.dk. Hentet 29. april 2025.

Eksterne henvisninger

Them Andelsmejeris officielle hjemmeside

Spire
Denne artikel om et dansk firma eller en virksomhed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

56°05′45″N 09°32′41″Ø / 56.09583°N 9.54472°Ø / 56.09583; 9.54472