Truman Washington Dailey
| Truman Washington Dailey | |
|---|---|
| Født | 19. oktober 1898  Oklahoma Territory, Oklahoma, USA |
| Død | 16. december 1996 (98 år) |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Truman Washington Dailey (19. oktober 1898 – 16. december 1996) var en fremtrædende person fra otoe-missouria stammen i Oklahoma. En årrække bestred han bl.a. posten som Secretary of the Native American Church, sad i sin stammes Business Committe, arbejdede for Walt Disney, vidnede i Senatet under høringer om lovforslag af betydning for indfødte amerikanere, indviede etnografer i sin viden om sit folk og dets sprog og sent i livet tildelte University of Missouri ham titlen Doctor of Human Letters.[1]
De første år
Født den 19. oktober 1898 vest for Red Rock i Otoe-Missouria reservatet i Oklahoma som barn af George Dailey[1] og Katie Samuels Dailey. Truman og en storesøster nåede som de eneste af parrets flere børn voksenalderen.[1] Født ind i missouriaernes Eagle klan fik Truman klannavnet Mashi Manyi (Soaring High),[2] der refererede til svævende ørnes evne til at stige til vejrs uden at slå med vingerne.[1]
Et af Trumans første og smukkeste minder var af det indre af en bål-oplyst tipi under en peyote ceremoni, som hans familie deltog i.[1]
Som fireårig modtog han en højst utraditionel velsignelse fra en gammel cheyenne kriger, der på opfordring fra Trumans far slog ønsket om et godt liv for drengen ind i ham med en gren, indtil den brækkede. I en alder af mere end 90 år mente Truman, at alle svirpene havde givet bonus, for han havde haft et godt liv.[1]
Faderens job som tolk for stammen bragte ham til Washington D.C. sammen med en otoe-missouria delegation. Truman, endnu ikke seks år gammel, gjorde turen med dem. Han nød de uforglemmelige møder med venlige fremmede i både hovedstaden og undervejs med tog gennem nye landskaber.[1] Han bevarede lysten til at rejse og til at gøre nye bekendtskaber til langt op i årene.[1]
Familien fejrede den seksårige Trumans første vellykkede jagt med en lille riffel ved at forære hans nedlagte egern til en gammel, syg dame i nabolaget. Livet ud var Truman tro mod sin opdragelse ved at betænke andre med noget af sit jagtbytte.[1]
I 1905 sørgede Trumans far for, at sønnen så Geronimo, da denne var trækplaster ved et western show på 101 Ranch nord for Red Rock.[1]
Trumans familie tilhørte den traditions-tro fløj af stammen, som reservatets hvide ansatte kaldte ”Coyote Band” (”Prærieulve-gruppen”).[2] Truman lærte fra lille af om stammens myter, sange og ceremonier på chiwere siouan. Dog indså forældrene, at han skulle kunne begå sig i to forskellige verdener, så som syvårig begyndte han at tillære sig flere fag i den engelsk-sprogede dagskole.[1]
Truman var omkring 12 år, da faderens grund i reservatet kom på tvangsauktion. Han havde ikke betalt ejendomsskatter. Faderen anede ikke, at han var blevet skattepligtig, da reservatets tilsynsførende med hjemmel i Burke Act fra 1906 havde udpeget ham (og otte otoer) til at være kompetente nok til at kunne klare sig selv i en verden styret af amerikansk lov.[1] (Jordlodder ejet af oprindelige amerikanere uden engelsk-kundskaber og skolegang var til en vis grad beskyttet af den amerikanske stat, og grundejeren var fritaget for at betale skat).[1] Familien Dailey flyttede ind i huset på bedstemorens jord ved siden af, men Truman havde lært en lektie. Resten af livet huskede han tabet af faderens jord og så med mistro på de amerikanske myndigheder.[1]
Teenager og ung mand
Efter at have gennemført 7. klasse i en Red Rock skole, bad Truman selv om at komme til Haskell Institute i Kansas; hans storesøster havde været glad for sit ophold der.[1] Det var en kostskole for indfødte amerikanere, der underviste både i boglige og praktiske fag. Truman gik der fra september 1913 til sidst i oktober 1918,[1] da han tog hjem for at deltage i sin bedstemors begravelse.[1]
Hjemme fik han en indkaldelse til militæret: Første Verdenskrig rasede i Europa, og USA var gået ind i den i 1917. Fyldt 20 år en måned tidligere ankom Truman med tog sammen med hundredevis af andre unge indkaldte til stationen i Guthrie den 11. november. I løbet af dagen kapitulerede Tyskland, og Truman vendte uskadt hjem til sine lettede forældre.[1]
Truman læste videre på en forberedelsesskole i Stillwater. Han udviklede sig som basketballspiller, hvilket skaffede ham en kærkommen invitation til at gå på først Stillwater High School og fra 1920 på Oklahoma A & M College.[1] Han opnåede at anføre universitetets rugby-hold.[1] Truman stoppede sin akademiske karriere i 1922 på grund af manglende koncentration.[1]
En kort tid spillede han kornet i et cabaret-band i Kansas City.[1] På Haskell Institute havde han fået interesse for musik, lært at spille kornet, og flere gange var han rejst rundt i Oklahoma med A & M College orkesteret.[1]
Som 23 årig besluttede Truman sig for en fremtid i reservatet nær sin familie.[1]
Ægtemand og aktiv i Native American Church (peyotisme)
Truman hjalp til på familiens farm og ranch i fem år,[1] før han giftede sig med Lavina Koshiway (11. november 1903[1] – 10. marts 1988[1]). Hun levede op til forældrenes krav om en brud fra deres egen stamme, idet Lavinas mor var otoe. Faderen var sac og fox.[1] Parret fik ingen børn.[1]
Som ung var Lavina sluppet af med sin tuberkulose, efter at kiowaen Hunting Horse havde bedt for hende under en peyote ceremoni omkring 1912.[1] I 1933 afstod han på eget initiativ sin rettighed (sit ”ildsted”) til at forestå peyote ceremonier til Truman og Lavina.[1] Truman komponerede og digtede en kort peyote sang efter sin mors død i 1936.[1]
Fra 1938 og de næste mange år ledte parret peyote ceremonier for oprindelige amerikanere både hjemme og i en række andre stater.[1] I 1939 valgte Oklahoma-afdelingen af Native American Church Truman til kasserer, og han blev Secretary of the Native American Church of America fem år senere.[1] Fortvivlede navajoer fra Arizona opsøgte Truman, og som ceremonimester (”roadman”) gennemførte han en peyote ceremoni for dem. Deltagerne bad om frihed til at kunne dyrke peyotisme i navajo reservatet igen, efter at stammerådet havde bandlyst skikken i 1940.[1] I 1967 gjorde stammen atter alle Native American Church ritualer legale,[1] og Truman havde vundet varig respekt blandt mange navajoer ved at støtte deres sag.[1]
Truman gav etnografen William Whitman adgang til sin alsidige viden om otoe-missouriaerne, som sammen med andres indsigt i stammen dannede stoffet til Whitmans klassiske værk om otoerne fra 1937.[1]
Trumans far døde i 1938.[1]
På et tidspunkt kom Truman og Lavina rigtig til penge, da et oliekompagni fandt olie på deres jordlod og leasede det.[1]
Til Disneyland - og tilbage igen
Truman og hans kone levede i Oklahoma indtil 1959, da de solgte deres farm og flyttede til Californien.[1]
En nevø arbejdede i Disneyland, og Truman fik uventet et job som rundviser i forlystelsesparkens præsentation af indfødte amerikaneres kulturer og levemåder med tipier, hoganer og træhytter.[1] Besøgende lærte Truman at kende som ”høvding White Horse”.[1] Han havde fået dette ”krigernavn” af en ældre slægtning, der under stammens tid i Nebraska havde dræbt en indiansk fjende og erobret hans hvide hest.[1] Truman arbejdede for en tilfreds Walt Disney i ni år,[1] før jobbet som guide blev for hårdt for hans ben.[1] Truman havde nydt at tale med turister fra Skandinavien, maorier, bolivianere, inuitter, tyskere og mange andre nationaliteter. Han kom med på et gruppebillede med Nikita Khrushchevs kone og hendes følge.[1]
Efter af have boet en kort tid blandt navajoerne og derpå i Stillwater bosatte Dailey parret sig i Red Rock i 1974.[1]
Truman som aktiv ældre
Ligeledes i 1974 vidnede Truman i Washington D.C. til fordel for indfødte amerikaneres hævdvundne ret til at bruge fjer fra sjældne fugle, der ellers er beskyttet af Migratory Bird Law.[1]
Atter i Washington D.C. i 1978 talte han til støtte for American Indian Religious Freedom Law.[1]
Trumans kone døde i 1988 en uge før parrets 60 års bryllupsdag. Som en af de sidste i sin stamme til at tale flydende chiwere[1] indvilligede han samme år i at deltage i University of Missouris projekt om at studere det næsten forsvundne sprog.[1]
Året efter gav han tilsagn om at fortælle sin livshistorie til etnografen Lori A. Stanley, der gjorde den til sin Ph. D. afhandling i 1993.[1]
Ved åbningen af Missouri’s American Indian Cultural Center i 1990 nær Utz Site (en arkæologisk plads beboet af missouriaer fra 1450 til 1723)[2] var Truman den naturlige hovedtaler.[2]
I 1992 vidnede Truman til fordel for Native American Church i Portland, Oregon.[1]
Truman blev tildelt æresgraden Doctor of Humane Letters af University of Missouri i 1993.[1]
Den 16. december 1996 døde Truman i en alder af 98 år.
Referencer
- 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 Stanley, Lori A.: The Indian path of life: A Life history of Truman Washington Dailey of the Otoe-Missouria tribe. Ph.D. dissertation. University of Missouri. 1993.
- 1 2 3 4 Dickey, Michael E.: The People of the River's Mouth : In Search of the Missouria Indians. University of Missouri Press. 2011.