Vaşcău
| Vaşcău Vașcău, Vaskoh | |||
|---|---|---|---|
| |||
| Overblik | |||
| Land | |||
| Rumæniens distrikter | Bihor | ||
| Borgmester | Sebastian-Alexandru Bursașiu[1][2] | ||
| Postnr. | 415800 | ||
| Demografi | |||
| Indbyggere | 2.025 (2021) | ||
| Andet | |||
| Tidszone | UTC+2 (normaltid) UTC+3 (sommertid) | ||
| Højde m.o.h. | 295 m | ||
| Hjemmeside | www.primariavascau.decnet.ro | ||
| Oversigtskort | |||
![]() Vaşcău Vaşcăus beliggenhed i Rumænien 46°28′47″N 22°28′47″Ø / 46.4797°N 22.4797°Ø | |||
Vașcău (ungarsk: Vaskoh) er en by i distriktet Bihor i Crișana, Rumænien. Den administrerer fem landsbyer: Câmp (Vaskohmező), Câmp-Moți, Colești (Kolafalva), Vărzarii de Jos (Alsófüves) og Vărzarii de Sus (Felsőfüves). Byen har 2.025 (2021) indbyggere.
Beliggenhed
Vașcău ligger i det historiske landskab Crișana ved Crișul Negru (Sorte Kreisch/Körös) - en af Köröss hovedfloder - i dalsænkningen Depresiunea Beiuș, på den østlige ende af Codru-Moma-bjergene. Distriktets hovedstad Oradea ligger ca. 75 km mod nordvest.
Historie
Vașcău blev første gang nævnt i et dokument i 1552.[3] Den var dengang en del af Det Osmanniske Riges indflydelsessfære. I 1699 gjorde Freden i Karlowitz byen til en del af Kejserriget Østrig. Efterfølgende begyndte man at drive intensiv minedrift i området, bl.a. efter jernmalm.[4] Desuden fandtes der indtil det 18. århundrede et guldvaskeri.[5] I 1833 blev der bygget en højovn.[6] Efter Østrigsk-ungarske kompromis i 1867 blev Vașcău (dengang under sit ungarske navn) hjemsted for et administrativt område i Komitat Bihar.
Ved afslutningen af Første Verdenskrig blev Vașcău en del af Rumænien. I 1956 blev stedet en by.[3] På det tidspunkt blev der i regionen foretaget intensiv uranudvinding under Sovjetunionen.[7]
Efter lukningen af uranminerne udvindes der nu kalksten og marmor i dag. Andre vigtige erhverv er landbrug, husdyravl og metalforarbejdning.
Kilder og henvisninger
- ↑ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ↑ Rezultatele alegerilor locale din 2024, Permanent Electoral Authority (fra Wikidata).
- 1 2 Byens websted, via web.archive.org 24. april 2008, henteet 1. december 2022.
- ↑ Martin von Schwartner: Statistikker for Kongeriget Ungarn. Königliche Universitäts-Schriften. Ofen 1809, s. 255.
- ↑ Christian Andreas Zipser: Versuch eines topographisch-mineralogischen Handbuches von Ungern. Wigand-Verlag, Lausanne 1817, s. 174.
- ↑ C. von Ernst, H. Hofer: Oesterreichische Zeitschrift für Berg- und Hüttenwesen 1806, nr. 8, s. 61.
- ↑ David Turnock: The human geography of Eastern Europe. Taylor & Francis. 1989, s. 131.

