Vaşcău

  Vaşcău
Vașcău, Vaskoh Rediger på Wikidata
  Vaşcăus byvåben
Overblik
Land Rumænien
Rumæniens distrikterBihor
BorgmesterSebastian-Alexandru Bursașiu[1][2] Rediger på Wikidata
Postnr.415800 Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere2.025 (2021)
Andet
TidszoneUTC+2 (normaltid)
UTC+3 (sommertid) Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.295 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidewww.primariavascau.decnet.ro
Oversigtskort
Vaşcău ligger i Rumænien
Vaşcău
Vaşcău
  Vaşcăus beliggenhed i Rumænien 46°28′47″N 22°28′47″Ø / 46.4797°N 22.4797°Ø / 46.4797; 22.4797

Vașcău (ungarsk: Vaskoh) er en by i distriktet Bihor i Crișana, Rumænien. Den administrerer fem landsbyer: Câmp (Vaskohmező), Câmp-Moți, Colești (Kolafalva), Vărzarii de Jos (Alsófüves) og Vărzarii de Sus (Felsőfüves). Byen har 2.025 (2021) indbyggere.

Beliggenhed

Vașcău ligger i det historiske landskab Crișana ved Crișul Negru (Sorte Kreisch/Körös) - en af Köröss hovedfloder - i dalsænkningen Depresiunea Beiuș, på den østlige ende af Codru-Moma-bjergene. Distriktets hovedstad Oradea ligger ca. 75 km mod nordvest.

Historie

Vașcău blev første gang nævnt i et dokument i 1552.[3] Den var dengang en del af Det Osmanniske Riges indflydelsessfære. I 1699 gjorde Freden i Karlowitz byen til en del af Kejserriget Østrig. Efterfølgende begyndte man at drive intensiv minedrift i området, bl.a. efter jernmalm.[4] Desuden fandtes der indtil det 18. århundrede et guldvaskeri.[5] I 1833 blev der bygget en højovn.[6] Efter Østrigsk-ungarske kompromis i 1867 blev Vașcău (dengang under sit ungarske navn) hjemsted for et administrativt område i Komitat Bihar.

Ved afslutningen af Første Verdenskrig blev Vașcău en del af Rumænien. I 1956 blev stedet en by.[3] På det tidspunkt blev der i regionen foretaget intensiv uranudvinding under Sovjetunionen.[7]

Efter lukningen af uranminerne udvindes der nu kalksten og marmor i dag. Andre vigtige erhverv er landbrug, husdyravl og metalforarbejdning.

Kilder og henvisninger

  1. Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. Rezultatele alegerilor locale din 2024, Permanent Electoral Authority (fra Wikidata).
  3. 1 2 Byens websted, via web.archive.org 24. april 2008, henteet 1. december 2022.
  4. Martin von Schwartner: Statistikker for Kongeriget Ungarn. Königliche Universitäts-Schriften. Ofen 1809, s. 255.
  5. Christian Andreas Zipser: Versuch eines topographisch-mineralogischen Handbuches von Ungern. Wigand-Verlag, Lausanne 1817, s. 174.
  6. C. von Ernst, H. Hofer: Oesterreichische Zeitschrift für Berg- und Hüttenwesen 1806, nr. 8, s. 61.
  7. David Turnock: The human geography of Eastern Europe. Taylor & Francis. 1989, s. 131.