Varian Medical Systems
| Varian Medical Systems | |
|---|---|
| Virksomhedsinformation | |
| Selskabsform | Delaware Corporation |
| Branche | Sundhedsteknologi |
| Grundlagt | 1948 |
| Hovedsæde | Palo Alto, Californien, USA |
| Produkt | Medicinsk udstyr |
| Organisation | |
| Datterselskaber | Varian Medical Systems (United Kingdom) Varian Medical Systems (Canada) Varian Medical Systems (Germany) Varian Medical Systems (Switzerland) |
| Eksterne henvisninger | |
| Virksomhedens hjemmeside | |
| Information med symbolet | |
Varian Medical Systems er en amerikansk virksomhed med hovedkvarter i Palo Alto, Californien, som specialiserer sig i fremstilling af avanceret udstyr og software til strålebehandling af kræft.
Historie
Firmaet blev stiftet som Varian Associates i 1948 af en gruppe videnskabsfolk bestående af blandt andet brødrene Russell H. Varian og Sigurd F. Varian med det formål at sælge klystroner, som kort forinden var opfundet af brødrene[1]. I 1999 var Varian Associates blevet specialiseret i afdelinger, der beskæftigede sig med halvlederteknologi, vakuumudstyr og medicinsk udstyr, og den 2. april 1999 blev firmaet opdelt i henholdsvis Varian Semiconductor, Varian, Inc. og Varian Medical Systems.
Kilder
- ↑ Russell H. Varian and Sigurd F. Varian, "A high frequency oscillator and amplifier", J. Appl. Phys., vol. 10, no. 5 (May 1939), pp. 321-327.