Victor Jørgensen
| Victor Jørgensen | |
|---|---|
| Født | 12. juni 1924 Hjørring, Danmark |
| Død | 29. august 2001 (77 år) Rødovre, Danmark |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Bokser |
| Deltog i | Sommer-OL 1952 |
| Information med symbolet | |
| Medaljeoversigt | ||
|---|---|---|
| Boksning | ||
| Deltager for Danmark | ||
| Olympiske Lege | ||
| Bronze | 1952 i Helsinki | Weltervægt |
| EM i amatørboksning | ||
| Sølv | 1949 i Oslo | Weltervægt |
Victor Jørgensen (eller Viktor Jørgensen, født 12. juni 1924 i Hjørring, død 29. august 2001 i Rødovre)[1] var en dansk amatørbokser, der boksede for IF Sparta.
Boksekarriere
Viktor Jørgensen vandt det danske mesterskab i weltervægt i 1949. Samme år deltog han i EM i Oslo, hvor han nåede frem til finalen, som han dog tabte til tjekkoslovakken Július Torma. Året efter genvandt Viktor Jørgensen det danske mesterskab, og efter at være blevet dansk mester i 1952 blev Jørgensen udtaget til OL 1952 i Helsinki.[2]
Ved den olympiske bokseturnering 1952 opnåede Viktor Jørgensen i weltervægt tre sejre over en brasilianer, en finne og en inder, inden han i semifinalen mødte Sergej Sjtjerbakov fra Sovjetunionen, der vandt med 3-0 over Jørgensen. Sjtjerbakov tabte efterfølgende finalen til polske Zygmunt Chuchła. Ved OL i Helsinki var der for første gang i den olympiske bokseturnerings historie bronze til begge tabende semifinalister, og Jørgensen fik dermed bronze sammen med tyske Günther Heidemann.[3] Viktor Jørgensen bronzemedalje stod i 40 år som det seneste bedste danske olympiske resultat, indtil Brian Nielsen i 1992 ligeledes opnåede bronze i den olympiske bokseturnering.[4]
Viktor Jørgensen vandt atter DM i 1953.[2] Trods succesen ved OL forblev han amatør.
Referencer
- ↑ Viktor Jørgensen, olympedia.org, hentet 19. februar 2025
- 1 2 Danske mestre, elite mænd, dabu.dk, hentet 19. februar 2025
- ↑ Welterweight (≤67 kilograms), Men, olympedia.org, hentet 19. februar 2025
- ↑ Dansk boksning og De Olympiske Lege (PDF), dabu.dk, 2021, hentet 19. februar 2025
Eksterne henvisninger
- Victor Jørgensens profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Victor Jørgensens profil på Olympedia (engelsk)
| Spire Denne biografi om en dansk bokser er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |