Victor Massé

Victor Massé
Fotografisk portræt af brødrene Erwin (Paris).
Personlig information
FødtFélix Marie Massé Rediger på Wikidata
7. marts 1822 Rediger på Wikidata
Lorient, Frankrig Rediger på Wikidata
Død5. juli 1884 (62 år) Rediger på Wikidata
rue Victor-Massé, Frankrig Rediger på Wikidata
GravstedCimetière de Montmartre Rediger på Wikidata
FamilieVictor Gille (barnesøn),
Philippe Gille (svigersøn) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedConservatoire de Paris Rediger på Wikidata
Elev afPierre-Joseph-Guillaume Zimmermann, Jacques-Fromental Halévy Rediger på Wikidata
Medlem afAcadémie des beaux-arts (1872-1884) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseMusikpædagog, komponist Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverNationaloperaen i Paris (1860), Conservatoire de Paris (1866-1880) Rediger på Wikidata
EleverAlexis de Castillon Rediger på Wikidata
GenreOpera, klassisk musik Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserOfficer af Æreslegionen (1877),
Ridder af Æreslegionen (1856),
Prix de Rome (1844) Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Victor Félix Marie Massé (7. marts 18225. juli 1884) var en fransk komponist.

Massé, der var elev af Paris-konservatoriet, vandt allerede 1844 Prix de Rome for komposition. Vendt tilbage til Paris erhvervede Massé sig megen yndest som romancekomponist og debuterede 1849 som operakomponist med La chambre gothique (Opéra-comique); med denne og de følgende arbejder i samme genre — La chanteuse uoilée, Galathée, Les noces de Jeanette (1863) og La Reine Topaze (1856) — havde Massé alt held, medens de operaer, han derefter lod opføre, kun gjorde ringe eller rent forbigående lykke.

I 1866 blev Massé lærer i komposition ved konservatoriet og i 1872 medlem af Akademiet. I 1876 fremkom, efter en lang pause, operaen Paul et Virginie, og ved sin død efterlod Massé sig La nuit de Cléopatra (opført 1885). Massés musik var oprindelig holdt i den ældre opéra-comique-genre med nogen påvirkning af Auber og med meget henblik på de udførende sangere; uden at være betydelig var den melodiøs, munter og tiltalende. Senere hen søgte han at efterligne Gounod, men som anført med ringere sceneheld.

Kilder