Victor Reventlow-Criminil
| Victor Reventlow-Criminil | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 5. maj 1916 Charlottenburg, Berlin, Tyskland |
| Død | 27. juni 1992 (76 år) Belfair, Washington, USA |
| Politisk parti | Sydslesvigsk Vælgerforening, NSDAP |
| Far | Greve Adolf von Reventlow-Criminil |
| Mor | Lilian, Gräfin Hoyos, Freiin zu Stichsenstein |
| Søskende | Cecilia Sternberg |
| Familie | Diana von Reventlow-Criminil (tante) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Hermann-Tast-Schule (til 1935) |
| Tilknyttet | Kleinkampfverbände der Kriegsmarine (1944-1945) |
| Medlem af | præsidentvalget i Tyskland 1949 (1949) |
| Beskæftigelse | Landmand, Søofficerer fra Tyskland, officer, ubådskaptajn, militærperson, politiker |
| Arbejdssted | Slesvig-Holsten, Washington, Kiel, Britisk Columbia (fra 1953) |
| Information med symbolet | |
Victor Ludwig Carl Curt greve Reventlow-Criminil (5. maj 1916 i Berlin-Charlottenburg – 27. juni 1992) var en dansksindet politiker i Slesvig-Holsten.
Han var søn af grev Adolf Cécil Reventlow-Criminil og Alice Lillian Hoyos. Efter at have taget studentereksamen i Husum 1935 gik han året efter ind i flåden, Kriegsmarine og tjente i den som ubådskaptajn under 2. verdenskrig, hvor han dog ikke på noget tidspunkt kom i kamp. Han blev Offiziersanwärter 3. april 1936, Seekadett 10. september samme år og Kapitänleutnant 1. september 1943. Efter krigen var han landmand.
Han var dansksindet borgmester i Lyksborg 1946-48 og medlem af den slesvig-holstenske landdag 1946-50. I 1946 var han Landdagens yngste medlem og blev ofte positivt bemærket for sin intelligens og sit charmerende væsen. Frem til 1950 repræsenterede han det danske mindretals parti SSW i Kiel. I 1950 søgte han ikke genvalg til Landdagen og emigrerede i 1953 til Canada, hvor han levede til sin død 1992.
Kilder
- Omtale hos Grænseforeningen (Webside ikke længere tilgængelig)
- Militær karriere
