Øster Ørsted
Øster Ørsted (dansk) eller Oster-Ohrstedt (tysk) er en landsby og kommune beliggende omtrent 14 kilometer øst for Husum og 18 kilometer vest for Slesvig by i det vestlige Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Nordfrislands kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Fjolde kommunefællesskab (Amt Viöl). I kirkelig henseende hører Øster Ørsted under Svesing Sogn. Sognet lå i Sønder Gøs Herred (Husum Amt, Sønderjylland), da området tilhørte Danmark indtil 1864.
| Øster Ørsted | |
![]() | |
| Våben | Beliggenhed |
![]() |
![]() |
| Administration | |
| Land | |
|---|---|
| Delstat | Slesvig-Holsten |
| Kreis | Nordfrisland |
| Amt | Fjolde |
| Borgmester | Otto Schimmer |
| Statistiske data | |
| Areal | 11,29 km² |
| Højde | 18 m |
| Indbyggere | 617 (31/12/2018) |
| - Tæthed | 55 Indb./km² |
| Andre informationer | |
| Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
| Nummerplade | NF |
| Postnr. | 25885 |
| Tlf.-forvalg | 04847 |
| Koordinater | 54°31′N 9°13′Ø |
| Hjemmeside | www.amt-vioel.de |
| Beliggenhed af kommune Øster Ørsted i Landkreis Nordfrisland | |
![]() Kort | |
Byen er beliggende på gesten bestående af sandjord med et lavt humusindhold. Til kommunen hører også Baggeskov[1] (på dansk også Bagskov[2], på tysk Backensholz), Luk, Øster Ørsted Mark og Øster Ørsted Skov.
Øster Ørsted er første gang nævnt 1438. Stednavnets led Ør- er afledt af oldnordisk ārr i betydning bud og engel eller af oldnordisk arðr (gl.dansk arthær) i betydning plov. På jysk udtales bynavnet Øster Orste[3]. På visse ældre kort er Øster Ørsted og Vester Ørsted afsat fælles som Ørsted i nærheden af den fælles station Ørsted Banegård (tysk: Ohrstedt-Bahnhof).
Eksterne henvisninger
Øster Ørsted kommune (tysk)
Noter
- Jens P. Trap: Statistisk-topographisk beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig, København 1864, side 239
- Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 72
- Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 507



