Adina-Ioana Vălean
Adina-Ioana Vălean (født 16. februar 1968)[1] er en rumænsk politiker, der har været Europa-Kommissær for transport i von der Leyen-kommissionen siden 2019.[2] Hun har tidligere været medlem af Europa-Parlamentet fra 2007 til 2019, hvor hun var formand for parlamentet udvalg for industri, forskning og energi i 2019.
| Adina-Ioana Vălean | |
|---|---|
![]() Vălean i 2019  | |
| Europa-Kommissær for transport | |
| 
 Nuværende  | |
| 
Overtaget embede  1. december 2019  | |
| Del af | Von der Leyen-kommissionen | 
| Foregående | Violeta Bulc | 
| Medlem af Europa-Parlamentet valgt fra Rumænien  | |
| 
Embedsperiode 1. Januar 2007 – 1. december 2019  | |
| Medlem af deputeretkammeret i Rumæniens parlament | |
| 
Embedsperiode 28. november 2004 – 1. januar 2007  | |
| Valgkreds | Călărași | 
| Personlige detaljer | |
| Født | 
16. februar 1968 (56 år) Băicoi, Prahova, Rumænien  | 
| Politisk parti | Nationalliberale parti | 
| Ægtefælle(r) | Crin Antonescu | 
| Børn | 1 | 
| Uddannelsessted | Bukarest Universitet | 
| Links | |
| Adina-Ioana Văleans hjemmeside | |
| Biografi på europarl.eu | |
| 
Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Uddannelse
    
Vălean har en kandidatgrad i europæiske integrations- og sikkerhedsstudier, postgraduate studier i national sikkerhed og forsvarsledelse og en bachelorgrad i matematik.[3]
Politisk karriere
    
Vălean er medlem af Det Nationalliberale Parti (PNL) i Rumænien og Det Europæiske Folkeparti. Hun blev valgt til Deputeretkammeret i Rumæniens parlament på Retfærdigheds- og Sandhedslisten for distriktet Călărași i 2004.[1]
Vălean blev medlem af Europa-Parlamentet 1. januar 2007 ved Rumæniens optagelse i Den Europæiske Union. I hele sin tid i parlamentet var hun i Udvalget for Industri, Forskning og Energi; i 2019 blev hun udvalgets formand. I sin tid i udvalget var hun parlamentets ordfører for Connecting Europe Facility (CEF)[2] og EU's roamingregler.[4]
Fra 2014 til 2017 var Vălean en af Europa-Parlamentets næstformænd under ledelse af formand Antonio Tajani; i den egenskab var hun ansvarlig for informations- og kommunikationsteknologi.[5] Hun var også formand for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed fra 2017 til 2019 og var medlem af Udvalget for Andragender fra 2009 til 2014.[6][7]
Vălean var deltager i parlamentets delegationer til landene i Sydøsteuropa (2007-2009); Euronest Parlamentarisk Forsamling (2009-2014); og USA (fra 2014). Hun var også medlem af Transatlantic Legislators' Dialogue (TLD);[5] det europæiske internetforum;[8] og Europa-Parlamentets tværgående gruppe om langsigtede investeringer og genindustrialisering.[9]
I november 2019 præsenterede Rumæniens centrum-højre-regeringen under premierminister Ludovic Orban Vălean og Siegfried Mureșan som kandidater til at blive landets næste EU-kommissær.[10] Vălean blev efterfølgende valgt til at være EU-kommissær for transport af Europa-Kommissionsformand Ursula von der Leyen.[2]
I begyndelsen af marts 2020 blev Vălean udpeget af von der Leyen til at deltage i kommissionens særlige taskforce for at koordinere EU's reaktion på COVID-19-pandemien.[11]
Privatliv
    
Vălean er gift med Crin Antonescu og har et barn.[5]
Referencer
    
- "Curriculum Vitae Adina Vălean" (PDF). www.europaparl.europa.eu. Hentet 2023-06-19.
 - "Adina-Ioana Vălean picked for transport commissioner job". POLITICO (engelsk). 2019-11-06. Hentet 2023-06-19.
 - "Adina Vălean Biography" (PDF). www.commissioners.ec.europa.eu. Hentet 2023-06-07.
 - Huw Jones (24. marts 2009), EU in draft deal on capping phone roaming prices, Reuters.
 - "Adina-Ioana VĂLEAN - former EPP Group MEP". www.eppgroup.eu. Hentet 2023-06-19.
 - "8th parliamentary term | Adina-Ioana VĂLEAN | MEPs | European Parliament". www.europarl.europa.eu (engelsk). Hentet 2023-06-19.
 - "7th parliamentary term | Adina-Ioana VĂLEAN | MEPs | European Parliament". www.europarl.europa.eu (engelsk). Hentet 2023-06-19.
 - Members European Internet Forum.
 - Members European Parliament Intergroup on Long Term Investment and Reindustrialisation.
 - Carmen Paun (6. november 2019), Romania puts forward 2 center-right MEPs for Commission post Politico Europe.
 - "France's freewheeling Thierry Breton rises to the crisis". POLITICO (engelsk). 2020-04-09. Hentet 2023-06-19.
 
-_Commissioner_Designate_-_European_Green_Deal_(49063874993)_(cropped).jpg.webp)