Aksel Tovborg Jensen
Aksel Tovborg Jensen (8. februar 1911, Gudum Sogn, Ringkøbing - 9. februar 1981, Valby) var en dansk kemiker og professor.
| Aksel Tovborg Jensen | |
|---|---|
| Født | 
8. februar 1911  Gudum Sogn, Danmark  | 
| Død | 
9. februar 1981 (70 år)  Valby, Danmark  | 
| Gravsted | 
Gudum Kirke  | 
| Nationalitet | 
 | 
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | 
Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet  | 
| Beskæftigelse | 
Professor, kemiker  | 
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | 
Ridder af Dannebrog  | 
| 
Information med symbolet  | |
Uddannelse og karriere
    
Jensen blev matematisk student i 1929 ved Statens og hovedstadskommunernes etårige aftenkursus i København, og han læste herefter til kemiingeniør på Den polytekniske læreanstalt, hvor han blev cand.polyt. i 1934.[1]
Han arbejdede i fire måneder som assistent for Johannes Nicolaus Brønsted, og blev herefter ansat som videnskabelig assistent hos professor Niels Bjerrum ved Landbohøjskolens kemiske laboratorium. Jensen arbejdede også som lektor i kemi ved Danmarks tandlægehøjskole i perioden 1946-1949. I 1948 blev han dr.phil. fra Københavns Universitet med en afhandling om krystallinske salthydrater.[2] Undervejs i dette studie havde han været hos William Lawrence Bragg på University of Manchester.
Han blev udnævnt til professor i kemi ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i 1949.[1] Jensen var den første kemiker i Danmark, der begyndte at bruge røntgenkrystallografi.[1]
Han var bestyrelsesmedlem og formand for en række organisationer, herunder medlem af bestyrelsen i Carlsbergfondet fra 1965-1972, og formand for Carlsberg Laboratorium 1960-1972
Aksel Tovborg Jensens Legat, der uddeles af Videnskabernes Selskab er opkaldt efter ham.[3]
Han er begravet på Gudum kirkegård.[2]
Hæder
    
- 1955: Ridder af Dannebrog
 - 1964: Ridder af 1. grad af Dannebrog
 - 1972: Kommandør af Dannebrog
 
- Medlemskaber af videnskabsakademier
 
Referencer
    
- AKSEL TOVBORG JENSEN: EN DANSK PIONER I RØNTGENKRYSTALLOGRAFI. kemifokus.dk. Hentet 17/9-2020
 - Aksel Tovborg Jensen. Gravsted.dk hentet 17/9-2020
 - AKSEL TOVBORG JENSENS LEGAT. Videnskabernes Selskab. hentet 17/9-2020