Alex da Silva
Alessandro "Alex" da Silva (født 27. december 1981) er en brasiliansk fodboldspiller, som tidligere har spillet for Randers FC og Viborg FF.
| Alex da Silva | |||
|---|---|---|---|
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Alessandro "Alex" da Silva | ||
| Født |
27. december 1981 (42 år) | ||
| Højde | 1.79 meter | ||
| Position | Midtbane | ||
| Ungdom | |||
| Internacional | |||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 2001 → 2002 | Entrerriense Futebol Clube | ||
| 2002 → 2002 | Botafogo | ||
| 2003 → 2004 | Vasco da Gama | 8 | (0) |
| 2004 → 2005 | Paraná Clube | 3 | (0) |
| 2005 → 2007 | Randers FC | 67 | (10) |
| 2008 → 2010 | Viborg FF | 33 | (6) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 27. september 2009. † Kampe (mål). | |||
Fodbold i Brasilien
Internacional
Alex da Silva fik sin fodboldmæssige opdragelse i klubben Sport Club Internacional, der i Brasilien er kendt for sit enorme talentarbejde på ungdomsfronten[1].
Entrerriense
I Entrerriense Futebol Clube spillede Alex om statsmesterskaberne i Rio de Janeiro's divisioner 2 gange og sikrede oprykning i 2001 og 2002[1].
Botafogo
Her var Da Silva udlejet i sæsonen 2002-03. De blev sidst og rykkede ud fra den bedste brasilianske række[1].
Vasco da Gama
Fodbold i Danmark
Randers FC
Direktør Jacob Nielsen og cheftræner Lars Olsen var i januar 2005 på studietur til Brasilien, og knyttede på det tidspunkt kontakter til spilleren, som senere kom på træningsophold i det Kronjyske. Han kom til Danmark og Randers FC den 19. juli 2005 på en 3 årig kontrakt, da klubben efter en træningskamp mod AGF havde set nok til hans kvaliteter i forsvaret og på midtbanen[1]. Her spillede han 2½ sæson der ofte var præget af skader, men også mange kampe og mål. I Superligaen sæsonen 2007-08 havde han svært ved at tilkæmpe sig en plads i startopstillingen, trods flere gode kampe[2]. Randers FC valgte i vinterpausen 2007 at sælge ham videre til Viborg FF[3].
Viborg FF
Silva kom til Viborg FF i nytåret 2007-08 , hvor han var en del af klubbens store til/afgang[4] der skete ovenpå fyringen af træner Anders Linderoth og ansættelsen af Hans Eklund.
I starten af 2010 blev han fyret af Viborg FF, efter han var udeblevet fra træning.
Referencer
- Brasilianer til Randers FC Danske Sportsjournalister, 19. juli 2005
- Min bedste kamp nogensinde Bold.dk, 8. oktober 2007
- Alex da Silva til Viborg FF Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine Randers FC officiel site
- Viborgs vilde vintershopping Nyhedsavisen, 31. januar 2008