Alice Hedegaard
Alice Hedegaard (født 19. marts 1921, død 30. maj 2007) var en dansk defektrice, bogholder og politiker. Hun var medlem af Folketinget for Danmarks Retsforbund 1977-1979.
| Alice Hedegaard | |
|---|---|
| Medlem af Folketinget valgt i Frederiksborg Amtskreds | |
|
Embedsperiode 15. februar 1977 – 23. oktober 1979 | |
| Personlige detaljer | |
| Født | 19. marts 1921 |
| Død | 30. maj 2007 (86 år) |
| Politisk parti | Danmarks Retsforbund |
| Links | |
| Biografi på folketinget.dk | |
|
Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Hedegaard var datter af prokurist Arnold Forsbäck og hustru Gerda W. N. Schmidt. Hun tog realeksamen fra Komtesse Moltkes Skole i København i 1939 og arbejdede som apoteksdefektrice fra 1939 til 1950. Fra 1953 var hun bogholder.[1]
Hedegaard blev kandidat til Folketinget for Danmarks Retsforbund i Helsingørkredsen i 1975. Hun blev valgt i Frederiksborg Amtskreds ved valget i 1977 og sad i Folketinget fra 15. februar 1977 til 23. oktober 1979. Hun var tillige medlem af Frederiksborg Amtsråd fra 1972.[1]
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.