Anders G. Christensen
Anders Georg Christensen (født 4. april 1962) er en dansk politiker, der er spidskandidat for partiet Venstre i Region Midtjylland til Regionsrådsvalget 2021. Han er medlem af byrådet i Favrskov Kommune og 1. suppleant til Folketinget for Venstre i Østjyllands Storkreds. Han har tidligere været borgmester i Favrskov Kommune i perioden 2006 til 2010, og borgmester i Hadsten Kommune fra 2002 til 2006. Anders er desuden medlem af Venstres hovedbestyrelse.
| Anders Georg Christensen | |
|---|---|
![]() Anders G. Christensen ved Venstres Landsmøde 2007  | |
| Borgmester i Favrskov Kommune | |
| 
Embedsperiode 1. januar 2007 – 31. december 2009  | |
| Foregående | Position oprettet | 
| Efterfulgt af | Nils Borring (S) | 
| Borgmester i Hadsten Kommune | |
| 
Embedsperiode 1. januar 2002 – 31. december 2006  | |
| Foregående | Anna-Grethe Dahl (S) | 
| Efterfulgt af | Position nedlagt | 
| Personlige detaljer | |
| Født | 4. april 1962 (62 år) | 
| Nationalitet | Danmark | 
| Politisk parti | Venstre, Danmarks Liberale Parti | 
| Ægtefælle(r) | Jane Stampe Christensen (g. 1988) | 
| Børn | 3 | 
| Bopæl | Hadsten | 
Anders blev matematisk student ved Randers Handelsskole i 1982, og blev senere uddannet landmand, hvor han tog ansættelse på flere gårde og godser rundt i landet. Inden han overtog borgmesterposten i Hadsten Kommune i 2002, havde han været 14 år som forvalter på Kollerup Gods.
Han har desuden flere bestyrelsesposter, hvor han bl.a. er formand i Cattlenic A/S, næstformand i Erhvervakademiet Dania og medlem i Hadsten Varmeværk og Favrskov Gymnasiums bestyrelser. Han har også været fortaler for etablering af en Kattegat-forbindelse.
Poltisk karriere
    
Anders G. Christensen er vokset op i en Venstre-familie i landsbyen Veddum, der ligger nordvest for Hadsund i det sydlige Himmerland. Faren var kredsformand i Hobrokredsen i Venstre, og i 1981 blev Anders G. Christensen medlem af Venstres Ungdom (VU), hvor han var med til at stifte en lokalafdeling af i Hadsund Kommune samme år, hvor han blev formand.[1][2] Fra 1984 til 1985 var han medlem af forretningsudvalget i VU, og var i denne periode med til bane vejen for, at Lars Løkke Rasmussen blev VU-formand i 1986.[3][4]
I 1988 flyttede han til Hadsten og blev godsforvalter ved Kollerup Gods. Ved kommunalvalget i 1993 blev han valgt til byrådet i Hadsten Kommune, hvor Venstre gik frem fra to til fem mandater.[5] I 2001 blev han valgt som borgmester i Hadsten Kommune og afløste dermed Anna-Grethe Dahl.[6]
I forbindelse med strukturreformen i 2007 blev han valgt som formand for sammenlægningsudvalget for den nye kommune. Den stilling blev den 1. januar 2007 konverteret til en borgmesterpost i den nye Favrskov Kommune. Ved kommunalvalget i 2009 tabte han borgmesterposten til Nils Borring. I 2013 forsøgte han at genvinde borgmesterposten, men her blev Nils Borring genvalgt.
Ved folketingsvalget 2019 var Anders G. Christensen opstillet i Favrskovkredsen i Østjyllands Storkreds.[7] Han fik 3.193 personlige stemmer og fik dermed sjetteflest personlige stemmer blandt Venstres folketingskandidater i Østjylland. Selvom Venstre havde fået seks mandater ved folketingsvalget, gik mandatet til Heidi Bank som følge af partistemmer i hendes opstillingskreds.[8][9] Han fik i marts 2020 én uge som vikar for Troels Lund Poulsen, og vil igen i efteråret 2020 supplere Britt Bager.[10][11]
I september 2020 offentliggjorde Anders G. Christensen, at han gik efter at blive spidskandidat for Venstre i Region Midtjylland[12]. I oktober 2020 blev han officielt indstillet som Venstres spidskandidat til Regionsrådsvalget i 2021.[13]
Politiske poster og roller[14]
    
- 1984 - 1985: Medlem af Venstres Ungdoms forretningsudvalg
 - 1990 - 1998: Medlem af Folkeoplysningsudvalget i Hadsten Kommune
 - 1994 - (nuværende): Medlem af Hadsten/Favrskov kommunalbestyrelse
 - 1994 - 1998: Valgt til Hadsten kommunalbestyrelse (medlem af undervisnings- og kulturudvalget)
 - 1998 - (nuværende): Genvalgt til Hadsten kommunalbestyrelse (medlem af teknisk- og socialudvalget)
 - 2001 - (nuværende): Genvalgt til Hadsten kommunalbestyrelse (indtrådt i økonomiudvalget og udtrådt af teknisk udvalg)
 - 2002 - 2006: Borgmester i Hadsten Kommune
 - 2005 - 2006: Formand for Favrskov Kommunes sammenlægningsudvalg
 - 2005 - 2009: Formand for Venstres kommunalpolitiske kontaktudvalg
 - 2005 - 2009 + 2011 - (nuværende): Medlem af Venstres hovedbestyrelse
 - 2006 - 2010: Borgmester i den nye Favrskov Kommune (oprettet ifm. Kommunalreformen 2007)
 - 2006 - 2013: Formand for Kommunekontaktrådet (KKR) Region Midtjylland
 - 2007 - 2009: Medlem af Venstres forretningsudvalg
 - 2009 - 2013: Medlem af formandsskabet for Kattegat-komiteen
 - 2016 - 2019: Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Favrskov
 - 2017 - (nuværende): Formand for Teknik- og Miljøudvalget i Favrskov Kommune
 - 2019 - (nuværende): 1. suppleant til Folketinget i Østjyllands Storkreds
 - 2020 - (nuværende): Spidskandidat for Venstre i Region Midtjylland
 
Privat
    
Anders G. Christensen bor i Hadsten sammen med sin hustru, Jane, der er børnehaveklasseleder. Parret har sammen tre voksne døtre og to plejebørn.
Noter og referencer
    
- Mogensen, Knud (2019-01-28). "Fejrer 25 år i kommunalpolitik: Faldt i den politiske gryde som lille". Randers Amtsavis. Hentet 2020-05-14.
 -  "VU-afdeling startet op i Hadsund kommune". Aalborg Stiftstidende: Himmerland. 1981-02-06. 
{{cite news}}:|access-date=kræver at|url=også er angivet (hjælp) - "Politisk CV - Hvem er Anders G. Christensen?". andersg.dk.
 - Nielsen, Rasmus Dam; Nielsen, Morten (2019-05-12). "Løkkes kupforsøg var det første nogensinde – modstanderne var chokerede, da de opdagede planerne". tv2.dk. Hentet 2020-05-14.
 -  "Resultater ved kommunalvaget i 1993". Jyllands-Posten. 1993-11-17. 
{{cite news}}:|access-date=kræver at|url=også er angivet (hjælp) - "Hadsten: Første arbejdsdag som borgmester". Århus Stiftstidende. 2002-01-03.
 - Venstre klar med ny folketingskandidat 11. oktober 2016 på stiften.dk]
 - Talgymnastik koster ex-borgmester stol i Folketinget: - Det er virkelig en flad fornemmelse 7. juni 2019 på stiften.dk
 - Anders G. Christensen vandt i Favrskov - men tabte på valgteknik Arkiveret 29. oktober 2020 hos Wayback Machine 6. juni 2019 favrskov.lokalavisen.dk
 - Johansen, Kian (2020-02-22). "Anders G. Christensen kommer i Folketinget". Lokalavisen Favrskov. Arkiveret fra originalen 7. august 2020.
 - Elgaard, Jan Erik (2020-05-11). "Anders G på vej til Folketinget igen". ByensNyt.dk 8370. Hentet 2020-05-14.
 - https://www.tvmidtvest.dk/nyheder/15-09-2020/2200/venstre-mand-vil-vaelte-regionsradsformand
 - https://www.tv2ostjylland.dk/tv-midtvest/venstre-indstiller-han-skal-tage-kampen-op-mod-kuhnau-i-regionen
 - https://www.andersg.dk/politisk-cv/
 
- Anders G. Christensens websted
 - Facebook: Folketingskandidat Anders G. Christensen
 - Instagram: https://www.instagram.com/andersgchr/
 - Twitter: https://twitter.com/agc_anders
 - Profil tv2ostjylland.dk
 - Venstre klar med ny folketingskandidat
 - TV: Anders G. gør sig klar til en folketingsvalgkamp Arkiveret 31. august 2019 hos Wayback Machine
 - https://jyllands-posten.dk/aarhus/ECE11430395/en-lokal-stemme-paa-borgen-kan-faa-ting-til-at-falde-nemmere-ned-i-favrskovs-turban/
 - https://stiften.dk/aarhus/Talgymnastik-koster-ex-borgmester-stol-i-Folketinget-Det-er-virkelig-en-flad-fornemmelse/artikel/582831
 - http://favrskov.lokalavisen.dk/nyheder/2019-06-06/-Anders-G.-Christensen-vandt-i-Favrskov-men-tabte-på-valgteknik-5124584.html Arkiveret 29. oktober 2020 hos Wayback Machine
 - https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/en-af-valgets-tabere-i-oestjylland-troede-den-var-hjemme
 

