Antonín Dvořák

Antonín Dvořák (født 8. september 1841 - død 1. maj 1904) var en tjekkisk komponist.

Antonín Dvořák
Fotografisk portræt af ukendt dato og fotograf.
Information
Født Antonín Dvořák
8. september 1841
Nelahozeves, Tjekkiet Rediger på Wikidata
Oprindelse Tjekkisk
Død 1. maj 1904 (62 år)
Nové Město, Tjekkiet Rediger på Wikidata
Dødsmåde Naturlige årsager Rediger på Wikidata
Dødsårsag Slagtilfælde Rediger på Wikidata
Gravsted Vyšehrad kirkegård Rediger på Wikidata
Statsborger Kongeriget Böhmen,
Cisleithanien Rediger på Wikidata
Bopæl Antonín Dvořáks fødehjem Rediger på Wikidata
Far František Dvořák Rediger på Wikidata
Mor Anna Dvořáková Rediger på Wikidata
Ægtefælle Anna Dvořáková Rediger på Wikidata
Børn Otilie Suková,
Otakar Dvořák,
Magdalena Dvořáková Rediger på Wikidata
Sprog Tjekkisk Rediger på Wikidata
Genre Symfonier
Strygekvartetter
Opera
Beskæftigelse Professor, violinist, musikolog, dirigent, musikpædagog, klassisk komponist, komponist, lærer, pianist, organist med flere Rediger på Wikidata
Medlem af Det serbiske videnskabs- og kunstakademi Rediger på Wikidata
Instrumenter
Pibeorgel, klaver, bratsch, violin Rediger på Wikidata
Kendte værker
Cellokoncert, Bibelske sange, Jakobinen, Symfoni nr. 9, Djævelen og Kate med flere Rediger på Wikidata
Signatur
Eksterne henvisninger
Antonín Dvořáks hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Musik

Dvořák er mest kendt for sine Slaviske danse, cellokoncerten og for den sidste af sine ni symfonier (Fra den nye verden); men han komponerede i stort set alle genrer og skabte mesterværker i dem alle. F.eks. er han nok den væsentligste komponist af strygekvartetter mellem Franz Schubert og Béla Bartók. Dvořák integrerede i stor stil og med stor succes folkemusik i den klassiske musik. Han anses for at være den mest alsidige af de store tjekkiske komponister i 1800-tallet, og hans farverige, geniale og dramatiske symfonier og kammermusik afspejler karakteren i den folkelige tjekkiske musik. Hans musik blev hurtig populær over hele Europa og i USA, hvor han tilbragte tre år som lærer. Han efterlod sig mange ufærdige værker.

Liv

Indtil han fyldte 32 år var han ansat som violinist ved Nationalteateret i Prag; derefter fik han et mindre krævende job for at få mere tid til at komponere.

Dvořáks grav i Prag

Værker
  • Ni symfonier,
  • 14 strygekvartetter
  • Fem symfoniske digtninge
  • Fem ouverturer
  • Symfoniske variationer: Karneval, Serenade for strygere opus 22 (1875)
  • Slavisk dans opus 46 nr. 8 (1878)
  • Sange min moder lærte mig / Zigeunersange opus 55
  • Stabat Mater opus 58 (1877), Symfoni nr. 6 opus 60 (1880)
  • Scherzo capriccioso opus 66 (1883)
  • Slavisk dans opus 46 nr. 4 (1886)
  • Klaverkvintet opus 81 (1887)
  • Requiem, Op. 89, B. 165 (1890)
  • Klavertrio nr. 4 opus 90 Dumky (1891)
  • Symfoni nr. 9 opus 95 Fra den ny verden (1893)
  • Ti bibelske sange opus 99 (1894)
  • Cellokoncert opus 104 (1895)
  • Operaer
  • Humoresker, Mazurka, Eclogues, Slaviske danse, Legender, Fra Böhmens skove, m.m.

Arien Sangen til månen fra Rusalka er blandt danskernes favorit indenfor opera.[1]

Referencer
  1. Bo Bech Arvin (4. juni 2016), "'Sangen til månen' er danskernes operafavorit", DR.dk, Wikidata Q123529309

Eksterne henvisninger
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.