Bad Nauheim

Bad Nauheim er en mindre by 35 km. nord for Frankfurt am Main i Tyskland.

Bad Nauheim
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Bad Nauheim
Coat of arms of Bad Nauheim
Bad Nauheim ligger i Tyskland
Bad Nauheim
Administration
Land Tyskland Tyskland
DelstatHessen
Admin. regionDarmstadt
Kreis Wetteraukreis
Underinddeling af byer6 bydele
BorgmesterKlaus Kreß (løsgænger)
Statistiske data
Areal32,55 km²
Højde148 m
Indbyggere32.163 (31/12/2018)
 - Tæthed988 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
NummerpladeFB
Postnr.61231
Tlf.-forvalg06032
Koordinater50°22′N 8°45′Ø
Hjemmesidewww.bad-nauheim.de


Sprudelhof

Byen er oprindeligt kendt for sine saltholdige kilder, der har været anvendt til helsebringende bade, – deraf førstedelen af bynavnet.

Bad Nauheim har mange seværdige bygninger opført i Jugendstil, ikke mindst det imponerende Sprudelhof[1] (bygget i årene 19051912) er værd at bemærke. De velholdte Jugendstilsbygninger har gjort, at Bad Nauheim som den første tyske by blev optaget i "Réseau Art Nouveau Network"[2], som er et fællesskab for de mest interessante jugendstilsbyer i Europa.

Elvis Presley i Bad Nauheim

Goethestrasse 14, Elvis Presleys bopæl i Bad Nauheim
Elvis-Presley-mindesmærke foran Hotel Grünewald

Elvis Presley boede i Bad Nauheim[3][4] mens han som soldat var udstationeret ved den 32. kampvognsbataljon, hjemmehørende på den amerikanske militærbase Ray Barracks i nabobyen Friedberg.

Fra begyndelsen, 6. oktober 1958, boede han midlertidigt på Hilbert's Park Hotel, men flyttede kort tid efter til Hotel Grünewald. Den dag i dag står hele 2. salen på Hotel Grünewald uforandret som da Elvis med sit følge beboede alle fire værelser, og det er muligt at bo på værelse 10, hvor Elvis selv boede og ofte stod på altanen og vinkede til sine fans.

De sidste 15 måneder af Elvis' ophold i byen boede han med hele sin nærmeste familie og venner i et lejet privathus i Goethestrasse 14. Det var her, Elvis den 13. september 1959 første gang mødte sin senere hustru Priscilla, som var datter af en kaptajn i den amerikanske hær, der gjorde tjeneste hos de udstationerede styrker i Wiesbaden.

Under sit ophold i Goethestrasse 14 lavede Elvis en lang række amatøroptagelser. Disse er senere udsendt af RCA på albums som fx "Platinum: A Life In Music"[5] og "A Golden Celebration".

I 1995 blev et lille torv foran Hotel Grünewald omdøbt til "Elvis Presley Platz". Der er rejst et mindesmærke for Elvis på pladsen.

Referencer

Bad Nauheim
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.