Beilngries
Beilngries er en rekreationsby i Landkreis Eichstätt i Regierungsbezirk Oberbayern i den tyske delstat Bayern.
| Beilngries | |
| Våben | Beliggenhed |
 Coat of arms of Beilngries |
  |
| Administration | |
| Land |  Tyskland |
|---|---|
| Delstat | Bayern |
| Admin. region | Oberbayern |
| Kreis | Eichstätt |
| Underinddeling af byer | 19 bydele |
| Borgmester | Brigitte Frauenknecht (FW) |
| Statistiske data | |
| Areal | 100,13 km² |
| Højde | 368 m |
| Indbyggere | 9.768 (31/12/2018) |
| - Tæthed | 98 Indb./km² |
| Andre informationer | |
| Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
| Nummerplade | EI |
| Postnr. | 92339 |
| Tlf.-forvalg | 08461 |
| Koordinater | 49°2′N 11°28′Ø |
| Hjemmeside | www.beilngries.de |
| Beliggenhed af byen Beilngries i Landkreis Eichstätt | |
 Kort | |
Geografi
Byen ligger i Altmühljuraregionen i Naturpark Altmühltal. Floderne Altmühl og Sulz løber gennem, og i den nordlige ende af byen passerer Main-Donau-Kanalen.
Inddeling
Der er følgende bydele, landsbyer og bebyggelser: Beilngries, Amtmannsdorf, Arnbuch, Aschbuch, Biberbach, Eglofsdorf, Gösselthal, Grampersdorf, Hirschberg, Irfersdorf, Kaldorf, Kevenhüll, Kirchbuch, Kottingwörth, Leising, Litterzhofen, Neuzell, Oberndorf, Paulushofen, Wiesenhofen, Wolfsbuch
Historie
Beilngries nævnes første gang 1007 som Bilingriez. Den hørte til Bisbedømmet Eichstätt, og fik af biskop og senere pave Viktor II. i 1053 markeds og toldrettigheder. Omkring 1300 blev St. Walburgakirken færdigbygget. Byen fik i senmiddelalderen fæstningsværker med mure og voldgrave, der forhindrede ødelæggelse i Den tyske bondekrig (1524-1525). 1633 overgav byen sig uden kamp til Bernhard von Weimars tropper. 1802 stoppede den sidste fyrstebiskop og Beilngries blev besat at tropper fra Bayern. Ludwigskanalen blev åbnet i 1846 og brugtes i Beilngries hovedsageligt til træ- og vinhandel.
Eksterne henvisninger
- Hinweis zur Tagungsstätte der Bayerischen Genossenschaften (Webside ikke længere tilgængelig)
