Bergur Løkke Rasmussen

Bergur Larsson Løkke Rasmussen (født 4. marts 1990 i Gilleleje) er en dansk politiker, der er medlem af Europa-Parlamentet og regionsrådet i Region Hovedstaden. Han har siden marts 2023 repræsenteret Moderaterne i Danmark og repræsenterede før da partiet Venstre. Han repræsenterer Renew Europe i EU.

Bergur Løkke Rasmussen

(2023)
Medlem af Europa-Parlamentet
Nuværende
Overtaget embede
22. november 2022
Foregående Søren Gade
Regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden
Nuværende
Overtaget embede
1. januar 2022
Embedsperiode
1. januar 2014  31. december 2017
Personlige detaljer
Født 4. marts 1990 (34 år)
Gilleleje, Danmark
Nationalitet Dansker
Politisk parti Moderaterne (2023-nu)
Venstre (2007-2023)
Andre politiske
tilhørsforhold
Gruppen Renew Europe
Partner Simone Spånberg[1]
Børn 1[1]
Mor Sólrun Løkke Rasmussen
Far Lars Løkke Rasmussen
Uddannelses­sted Copenhagen Business School
Links
Biografi på europarl.eu
Informationen kan være hentet fra Wikidata.
Bergur Løkke Rasmussen taler ved Moderaternes årsmøde 2023 i Vejle

Han var medlem af regionsrådet første gang fra 2014 til 2017[2] og blev genvalgt i 2021. Han blev første stedfortræder for Venstre til Europa-Parlamentet ved Europa-Parlamentsvalget 2019 i Danmark. Da Søren Gade forlod parlamentet i 2022 efter at være blevet valgt til Folketinget, indtrådte Rasmussen i Europa-Parlamentet. Han valgte at samtidig at beholde sin plads i regionsrådet i Region Hovedstaden.[3]

Løkke Rasmussen skiftede parti fra Venstre til Moderaterne 13. marts 2023.[4]

Løkke Rasmussen er søn af den tidligere statsminister og formand for Venstre, Lars Løkke Rasmussen, og dennes hustru, Sólrun Løkke Rasmussen.[5] Løkke Rasmussen meldte sig som 17-årig ind i Venstres Ungdom i Græsted.[6] Ved regionsrådsvalget i 2013 blev Løkke Rasmussen valgt ind i regionsrådet i Region Hovedstaden.[7] Ved Europa-Parlamentsvalget 2019 fik han 11.615 personlige stemmer.[8]

Ved siden af sit politiske liv har han studeret International Business ved Copenhagen Business School.[9] Bergur Løkke Rasmussen er desuden efterretningsofficer af reserven ved Den Kongelige Livgardes anden bataljon.

Han har arbejdet i lobbyvirksomheden Grace Public Affairs.[10]

Referencer

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.