Bezirk Altona

Bezirk Altona er det vestligste af de syv bezirke (distrikter) i den tyske bystat Hamborg.[1] Det er for størstedelens vedkommende identisk med den indtil 1936 selvstændige by Altona – med undtagelse af Eidelstedt og Stellingen-Langenfelde, der nu tilhører Hamborgs Bezirk Eimsbüttel, samt nogle ændringer af grænsen til St. Pauli.

Altonas beliggenhed i Hamburg
53°33′N 9°56′Ø

Bydele

Bezirket består af 14 bydele, der pr. 2001 kan opdeles i tre typer alt efter bebyggelser og befolkningstæthed:

  • De østlige bydele i bezirket (Altona-Altstadt, Altona-Nord, Ottensen og den i 2008 nyoprettede bydel Sternschanze), der stort set svarer til den gamle bykerne, med 9.400 til 11.300 indbyggere pr. km² (mestendels etagebyggeri)
  • De nordligt beliggende bydele (Bahrenfeld, Groß Flottbek, Iserbrook, Lurup, Osdorf), med 2.300 til 5.000 indbyggere pr. km² (blandet byggeri)
  • De vestlige Elb-forstæder (Blankenese, Nienstedten, Othmarschen og Rissen) herunder den delvist landlige bydel Sülldorfs, med 900 til 1.800 indbyggere pr. km² (overvejende parcelhuse og villaer).

Geografi

Altona grænser i syd og øst op til Bezirk Hamburg-Mitte, i nordøst til Bezirk Eimsbüttel og i nord og vest til delstaten Slesvig-Holsten; desuden udgør midten af Elben hhv. den ubeboede ø Neßsand i sydvest grænsen mod delstaten Niedersachsen.

Landskabsmæssigt er bezirket opdelt i tre striber land, som over cirka 15 km løber fra vest til øst parallelt med Elben:

  • Den meget smalle, ikke inddæmmede "Elbstrand", begrænset af en stejlt stigende skråning til oplandet.
  • Den i saaleistiden opståede "højbred" (randmorænevold), som i Blankenese (Falkenstein, Bismarckstein, Süllberg) rager op i en højde til cirka 90 meter, og kun på få steder er gennembrudt på grund af udmunding af bække; ved Fischmarkt af Pepermölenbek og i Teufelsbrück af Flottbek.
  • Den indenlands tilstødende, overvejende flade gest, hvis nordvestlige del stadig anvendes til landbrug (Osdorfer hhv. Sülldorf-Rissener Feldmark), og hvor Klövensteen desuden udgør et større skovområde.

Kilder

  1. Bezirksverwaltungsgesetz (BezVG) vom 6. Juli 2006. Freie und Hansestadt Hamburg. Hentet 9. oktober 2014.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.