Biosfærereservater i Arabiske stater

Under UNESCOs Man and the Biosphere Program er der 36 biosfærereservater, der er anerkendt som en del af World Network of Biosphere Reserves i de afrikanske stater og arabiske stater. Disse er fordelt på 14 lande i regionen april 2023.[1]

Mennesket og Biosfæreprogrammets logo

Biosfærereservater
Land Billede Biosfærereservat udpeget år Areal Beskrivelse Ref.
Algeriet Tassili n'Ajjer World Heritage Site 1986 72.000 km²
 [2]
El Kala nationalpark 1990 763,48 km²
 [3]
Djurdjura biosfærereservat 1997 356,60 km²
 [4]
Chréa nationalpark 2002 369,85 km²
 [5]
–
 Taza nationalpark 2004 16,43 km²
 [6]
Gouraya nationalpark 2004 20,80 km²
 [7]
Belezma biosfærereservat 2015 262,50 km²
 [8]
–
 Tlemcen-bjergene biosfærereservat 2016 985,32 km²
[9]
Egypten Omayed biosfærereservat 1981 758.00 km²
 [10]
–
 Wadi Allaqi biosfærereservat 1993 23.800 km²
 [11]
Jordan Dana biosfærereservat 1998 308 km²
 [12]
Mujib biosfærereservat 2011 212 km²
[13]
Libanon Al shouf ceder naturreservat 2005 295,40 km²
[14]
–
 Jabal Al Rihane biosfærereservat 2007 184,30 km²
[15]
Jabal Moussa biosfærereservat 2009 65 km²
 [16]
Marokko Arganeraie 1998 25.687,80 km²
 [17]
Oasis du sud marocain biosfærereservat (fr) 2000 71.853,71 km²
 [18]
Atlas Cedar biosfærereservat 2016 13.750 km²
 [19]
Marokko/Spanien
–
 Middelhavet intercontinental biosfærereservat 2006 9.071,85 km²
 [20]
Qatar
–
 Al Reem biosfærereservat 2007 1.188,88 km²
 [21]
Sudan
–
 Dinder nationalpark 1979 8,90 km²
 [22]
–
 Radom nationalpark 1979 12.500 km²
 [23]
Jebel Al Dair biosfærereservat 2017 6.374 km²
[24]
Syrien Lajat biosfærereservat 2009 120,38 km²
 [25]
Tunesien Bou-Hedma nationalpark 1977 16,9,88 km²
 [26]
Jebel ech Chambi biosfærereservat 1977 437,23 km²
 [27]
Ichkeul 1977 141 km²
 [28]
Iles Zembra et Zembretta biosfærereservat 1977 5,50 km²
 [29]
United Arab Emirates
–
 Marawah biosfærereservat 2007 4.255 km²
 [30]
Yemen Socotra 2003 26.816,40 km²
[31]
–
 Bura'a biosfærereservat 2011 42,80 km²
 [32]

Referencer
  1. "Arab States". UNESCO. Hentet 24. maj 2016.
  2. "Tassili N'ajjer". UNESCO. Hentet 8. april 2023.
  3. "El Kala". UNESCO. Hentet 8. april 2023.
  4. "Djurdjura". UNESCO. Hentet 27. marts 2018.
  5. "Chrea". UNESCO. Hentet 27. marts 2018.
  6. "Taza". UNESCO. Hentet 27. marts 2018.
  7. "Gouraya". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  8. "Belezma". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  9. "Tlemcen Mountains". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  10. "Omayed". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  11. "Wadi Allaqi". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  12. "Dana". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  13. "Mujib". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  14. "Shouf". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  15. "Jabal Al Rihane". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  16. "Jabal Moussa". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  17. "Arganeraie". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  18. "Oasis du sud marocain". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  19. "Atlas Cedar (Cèdre de l'Atlas)". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  20. "Intercontinental BR of the Mediterranean". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  21. "Al-Reem". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  22. "Dinder". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  23. "Radom". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  24. "Jebel Al Dair biosphere reserve". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  25. "Lajat". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  26. "Djebel Bou-Hedma". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  27. "Djebel Chambi". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  28. "Ichkeul". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  29. "Iles Zembra et Zembreta". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  30. "Marawah". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  31. "Socotra Archipelago". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  32. "Bura'a". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.