Bismuth

Bismuth
	Syntetisk bismuth-krystal og bismuth-terning (1 cm3). Krystallens farvestrålende overflade skyldes iltning
Periodiske system
Generelt
Atomtegn	Bi
Atomnummer	83
Elektronkonfiguration	2, 8, 18, 32, 18, 5
Gruppe	15 (andre metaller)
Periode	6
Blok	p
Atomare egenskaber
Atommasse	208,98
Elektronkonfiguration	4f145d106s²6p3
Elektroner i hver skal	2, 8, 18, 32, 18, 5
Fysiske egenskaber
Tilstandsform	Fast
Smeltepunkt	271 °C

Bismuth (RO bismut, ældre navn: vismut) er et grundstof i det periodiske system, som har symbolet Bi og atomnummeret 83. Der findes 36 forskellige isotoper af bismuth, alle radioaktive.

Bismuth anvendes i nogle haglpatroner (bismuthhagl), da det er mindre giftigt end bly, og ikke giver problemer for savværkerne som stålhagl.[1]

Bismuth-209

Bismuth-209 (²⁰⁹Bi) er isotop af bismuth med den længste kendte halveringstid af enhver radioisotop, der gennemgår α-henfald (alfa-henfald).

Bismuth-209 blev længe anset for at have den tungeste stabile atomkerne af ethvert grundstof, men i 2003 opdagede et forskerhold ved Institut d'astrophysique spatiale (IAS) i Orsay, Frankrig, at ²⁰⁹Bi gennemgår alfa-henfald med en halveringstid på cirka 19 exa år (1,9×10¹⁹, cirka 19 trillioner år),[2][3] over en milliard gange længere end den nuværende estimerede alder af universet.[4] Den tungeste atomkerne, der anses for at være stabil, er nu bly-208 og den tungeste stabile monoisotopiske grundstof er guld som ¹⁹⁷Au isotop.

Kilde

Henning Henriksen & Erik Pawlik: Bogen om Grundstofferne, 1998, Gyldendal, ISBN 87-00-22384-0
Dumé, Belle (2003-04-23). "Bismuth breaks half-life record for alpha decay". Physicsweb.
Marcillac, Pierre de; Noël Coron; Gérard Dambier; Jacques Leblanc; Jean-Pierre Moalic (april 2003). "Experimental detection of α-particles from the radioactive decay of natural bismuth". Nature. 422 (6934): 876-878. Bibcode:2003Natur.422..876D. doi:10.1038/nature01541. PMID 12712201. S2CID 4415582.
Kean, Sam (2011). The Disappearing Spoon (and other true tales of madness, love, and the history of the world from the Periodic Table of Elements). New York/Boston: Back Bay Books. s. 158–160. ISBN 978-0-316-051637.

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Bismuth

Spire

Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.

[1] Henning Henriksen & Erik Pawlik: Bogen om Grundstofferne, 1998, Gyldendal, ISBN 87-00-22384-0

[Bi209alpha1-2] Dumé, Belle (2003-04-23). "Bismuth breaks half-life record for alpha decay". Physicsweb.

[Bi209alpha2-3] Marcillac, Pierre de; Noël Coron; Gérard Dambier; Jacques Leblanc; Jean-Pierre Moalic (april 2003). "Experimental detection of α-particles from the radioactive decay of natural bismuth". Nature. 422 (6934): 876-878. Bibcode:2003Natur.422..876D. doi:10.1038/nature01541. PMID 12712201. S2CID 4415582.

[Kean209Bi-4] Kean, Sam (2011). The Disappearing Spoon (and other true tales of madness, love, and the history of the world from the Periodic Table of Elements). New York/Boston: Back Bay Books. s. 158–160. ISBN 978-0-316-051637.