Brasiliens præsidenter

Uddybende artikel: Brasiliens historie (1889-1930)

I 1889 blev republikken udråbt i et kup leder af Marskal Deodoro da Fonseca, som gik imod den brasilianske kejser, Dom Pedro 2. og skabte en provisorisk regering. To år senere, i 1891, blev forfatningen skrevet baseret på statsformen og forfatning i USA og landet selv kom til at hedder Republikken af de Forenede Stater i Brasilien. Deodoro blev valgt som den som konstitutionelt præsident af den midlertidige kongres senere samme år kort efter underskrivelsen af forfatningen, men han gik af 10 måneder senere efter han i et statskup havde afsat kongressen og dette blev afvist. Deodoros vicepræsident, Floriano Peixoto, der var modstander af kuppet, blev i stedet indsat. Piexoto blev efterfulgt af den første valgte præsident i Brasilien, Prudente de Morais.

Selvom Brasilien teoretisk set var et konstitutionelt demokrati, så var den Gamle Republik karakteriseret ved magten hos de regionale oligarkier og præsidenten skulle skiftevis komme fra staten São Paulo henholdsvist Minas Gerais. Stemme-afgivningen på landet blev kontrolleret af den lokale herremand og mindre end 6% af befolkningen havde stemmeret, da blandt andet analfabetisme var meget udbredt samt en direkte forhindring for at måtte stemme.

I 1930, da Brasilien led under følgerne af Wall Street-krakket i 1929, brød en revolution ud og den Gamle Republik ophørte. Præsident Washington Luiz, som blev støttet af oligarkierne i São Paulo, brød reglen om skiftevist præsidentstyre med Minas og støttede Júlio Prestes, der også var fra São Paulo. Prestes vandt valget, men Washington Luiz blev afsat 3 uger inden afslutningen af hans embedsperiode og Prestes blev aldrig indsat.

#	Præsident		Indsat	Afsat	Vicepræsident(er)	Noter
1	Marskal Deodoro da Fonseca		15. november 1889	23. november 1891	Floriano Peixoto	Førte an i udkåringen af Republikken. Sad som Chef for den Provisoriske Regering fra november 1889 til februar 1891. I denne rolle udskrev han valget af den kommende forfatning, som blev vedtaget 24. februar 1891. Efter vedtagelsen af forfatningen blev den provisoriske regering den første lovgivende forsamling i republikken i en 4-årig periode. Ydermere ved overgangen til den nye forfatning skulle forsamlingen vælge en præsident og en vicepræsident som deres allerførste opgave. Her blev Fonseca i rollen som regeringschef valgt også som præsident, og tætteste modstander, Marskal Floriano Peixoto, blev valgt som vicepræsident. Begge blev indsat umiddelbart efter valget af dem d. 25. februar 1891. Deodoro var ikke den naturlige valgt blandt de mange civile politikere, men der var stærkt støtte til hans valg og pres fra hærstyrkerne, som havde stået ham bi under statskuppet. I november 1891 var den nye præsident under stærk modstand fra kongressen, og Deodoro forsøgte at afsætte kongressen, hvilket han dog ikke havde magt til under forfatningen. Hans statskup varede flere uger, men oppositionen mod hans hjemmelavede styre blev sidenhen støttet af hæren, og han blev tvunget til at gå af. Hans dekret der afsatte kongressen samt øvrige dekreter underskrevet af ham efter denne opløsning som var forfatningsstridige blev alle annulleret af hans efterfølger.
2	Marskal Floriano Peixoto		23. november 1891	15. november 1894		Indsat efter Deodoros afgang
3	Prudente de Morais		15. november 1894	15. november 1898	Manuel Vitorino	Første valgt præsident i Brasilien
4	Campos Sales		15. november 1898	15. november 1902	Rosa e Silva
5	Rodrigues Alves		15. november 1902	15. november 1906	Silviano Brandão Afonso Pena
6	Afonso Pena		15. november 1906	14. juni 1909	Nilo Peçanha	Døde på posten
7	Nilo Peçanha		14. juni 1909	15. november 1910		Indsat efter Penas død
8	Marshal Hermes da Fonseca		15. november 1910	15. november 1914	Venceslau Braz
9	Venceslau Braz		15. november 1914	15. november 1918	Urbano Santos
10	Rodrigues Alves				Delfim Moreira	Døde inden indsættelse
11	Delfim Moreira		15. november 1918	28. juli 1919		Indsat efter Rodrigues Alves' død.
12	Epitacio Pessoa		28. juli 1919	15. november 1922	Delfim Moreira Bueno de Paiva
13	Artur Bernardes		15. november 1922	15. november 1926	Estacio Coimbra
14	Washington Luiz		15. november 1926	24. oktober 1930	Melo Viana	Blev styrtet samme med hans vicepræsident tre uger inden udgangen af hans embedsperiode. Efter hans afsættelse blev han tvunget til at underskrive en officiel afgang. Revolutionen i 1930 indførte en ny provisorisk regering, og den Gamle Republik ophørte.
15	Julio Prestes				Vital Soares	Valgt præsident, blev aldrig indsat grundet 1930-revolutionen.

Uddybende artikel: Brasiliens historie (1945-1964)

I 1945 blev Vargas afsat ved et militærkup anført af to af hans tidligere støtter. Ikke desto mindre blev han siden da genvalgt som præsident og hans indflydelse på brasiliansk politik forblev meget stor helt indtil opløsningen af den Anden Republik. I denne periode var der tre partier, der dominerede Brasiliens politik. To af dem var Vargas-støtter – det venstreorienterede PTB samt den centrum-højre-orienterede PSD – samt UDN, der var imod Vargas.

Denne periode var meget ustabil. I 1954 begik Vargas selvmord under en krise, der truede hans regering, og han blev efterfulgt af en serie præsidenter, der alle sad i korte perioder. I 1961 blev den første præsident fra UDN valgt, Jânio Quadros, som gik af 7 måneder efter. Dengang blev præsidenten og vicepræsidenten valgt uafhængigt af hinanden. Vicepræsidenten var Quadros' politiske modstander, den venstre-orienterede João Goulart. En kortvarig krise fandt sted og løsningen var et parlamentarisk system, i hvilket Goulart blev indsat som statsoverhoved med begrænset magt. I 1963 blev det præsidentielle system genindført og sidenhen blev Goulart afsat ved et militærkup i 1964 som indførte det militære diktatur.

#	Præsident		Indsat	Afsat	Vicepræsident(er)	Noter
19	Marskal Gaspar Dutra		31. januar 1946	31. januar 1951	Nereu Ramos
20	Getúlio Vargas		31. januar 1951	24. august 1954	Café Filho	Demokratisk valgt. Hans modstandere beskyldte ham for at planlægge at genindføre diktatur og startede derfor en belejring af præsidentpaladset for at få ham til at gå af. Hans støtter kaldte det et statskup og at han ingen planer havde om at være diktator. Efter han mistede støtter blandt medlemmer af kabinettet, som ikke ville have landet ud i borgerkrig og med udsigten til at blive afsat ved magt inden for få timer, trak Vargas sig tilbage til sit soveværelse og skød sig selv med et håndvåben. Hans selvmord stoppede det militære oprør, og hans vicepræsident efterfulgte ham på posten. Nogle mener at Vargas' selvmord udsatte det kommende militære regime i Brasilien med 10 år.
21	Café Filho		24. august 1954	9. november 1955		Indsat efter Vargas' selvmord. Et år senere erklærede han sig selv "midlertidigt uegnet til at udføre opgaverne som præsident" grundet helbredsproblemer. Hans forsøg på at få posten igen efter Carlos Luz' afsættelse blev forhindret af lederne af kontra-kuppet, som afsatte Luz.
22	Carlos Luz		9. november 1955	11. november 1955		Underhusets præsident, indsat efter Café Filhos afgang. Der spekuleres i, at Filho ikke selv ville føre et kup mod den kommende valgte præsident, Kubitschek, der skulle have posten i 1956, og derfor overgav han posten til Luz, så han kunne lede et sådant kup. To dage efter at have taget posten, blev Luz dog afsat ved et kontrakup, som også afholdt Filho fra at vende tilbage til posten.
23	Nereu Ramos		11. november 1955	31. januar 1956		Senatats præsident, indsat efter afsættelsen af Luz. Han sikrede Kubitscheks kommende indsættelse.
24	Juscelino Kubitschek		31. januar 1956	31. januar 1961	João Goulart	Under hans første år på posten nedkæmpede Kubitschek et mindre militært oprør som havde til formål at vælte ham fra posten.
25	Jânio Quadros		31. januar 1961	25. august 1961	João Goulart	Trak sig tilbage efter 7 måneder på posten.
26	Ranieri Mazzilli		25. august 1961	7. september 1961		Senatets præsident, provisorisk præsident inden Goularts indsættelse. Vicepræsident Goulart besøgte Kina da Quadros afgik fra posten. Forfatningen krævede at den præsidentielle ed blev afsagt foran en samlet kongres. Det er derfor Mazzilli blev indsat som præsident indtil Goulart kom tilbage til landet og kunne fremføre eden foran kongressen. Efter Jânios mystiske afgang, var mange politiske fraktioner imod Goularts indsættelse, og forsøgte at tage magten inden hans tilbagekomst fra Kina. Guvernøren af staten Rio Grande do Sul og en del af de væbnede styrker svor dog at beskytte vicepræsidenten forfatningssikrede ret, og en borgerkrig var tæt på at bryde ud. Selv efter Goularts tilbagekomst blev kongressens samling, der var nødvendig for hans indsættelse, forsinket i flere dage indtil man enedes om et kompromis og et forfatningstillæg blev formuleret, så præsidentens ret blev indskrænket.
27	João Goulart		7. september 1961	1. april 1964		Efter Jânios afgang og inden Goulart kunne indtage posten, blev et forfatningstillæg vedtaget, som indførte et parlamentarisk system i regeringen og dermed svækkede præsidentens reelle magt. Det præsidentielle system blev genindført i 1964. Goulart blev afsat ved et militærkup.

Uddybende artikel: Brasiliens historie (1985-i dag)

Det brasilianske præsidentflag.

Efter 1980, i den kolde krigs slutfase, påbegyndte militærregeringen en gradvis proces mod mere politisk åbenhed og med egentligt demokrati som endemål. Processen gik under navnet abertura. På trods af denne proces blev der ikke udskrevet præsidentvalg, da den sidste militærpræsidents embedsperiode udløb.

Tancredo Neves, der var premierminister i João Goularts periode som præsident, blev valgt til kandidat for PMDB, det store oppositionsparti. Han havde bred politisk opbakning selv fra en stor del af militærpræsidenternes støtteparti ARENA. Tancredo blev godkendt af Valgkollegiet, men døde inden sin edsaflæggelse. Den første civilistpræsident siden 1964 blev derfor Tancredos joggingkammerat, José Sarney, der selv var forhenværende medlem af ARENA. I 1988 vedtog man en ny demokratisk forfatning og sikrede dermed den demokratiske styreform.

I 1989 afholdtes de første præsidentvalg efter den nye forfatning, og den unge Fernando Collor blev valgt for en embedsperiode på fem år. Han var den første præsident, der blev valgt ved direkte folkeafstemning siden militærkuppet. Han blev officielt taget i ed i 1990, og i 1992 blev han som den første brasilianske præsident anklaget for korruption.

In 1995 blev Fernando Henrique Cardoso taget i ed for en embedsperiode på fire år, og takket være en forfatningsændring i 1997 blev han den første præsident i Brasilien, der opnåede genvalg.

I 2011 blev Dilma Rousseff taget i ed som den første kvindelige præsident.

#	Præsident		Indsat	Afsat	Vicepræsident(er)	Noter
34	Tancredo Neves				José Sarney
35	José Sarney		15. marts 1985	15. marts 1990
36	Fernando Collor		15. marts 1990	2. oktober 1992	Itamar Franco
37	Itamar Franco		2. oktober 1992	1. januar 1995
38	Fernando Henrique Cardoso		1. januar 1995	1. januar 2003	Marco Maciel
39	Luiz Inácio Lula da Silva		1. januar 2003	1. januar 2011	José Alencar
40	Dilma Vana Rousseff		1. januar 2011	31 .august 2016	Michel Temer Fungerende præsident siden 12. maj 2016
41	Michel Temer		Fungerende præsident siden 12. maj 2016 31. august 2016	31. december 2018
42	Jair Bolsonaro		1. januar 2019	1. januar 2023	Hamilton Mourão
43	Luiz Inácio Lula da Silva		1. januar 2023		Geraldo Alckmin