1918

Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947

1918
MCMXVIII

◄^, 19. århundrede ◄ 20. århundrede ► 21. århundrede^, ►
◄^, 1890'erne^, 1900'erne ◄ 1910'erne ► 1920'erne^, 1930'erne^, ►
◄◄^, ◄^, 1913^, 1914^, 1915^, 1916^, 1917 ◄ 1918 ► 1919^, 1920^, 1921^, 1922^, 1923^, ►^, ►►

1918
Dødsfald - Fødsler
• Begivenheder • Film • Litteratur • Musik • Politik • Sport • Videnskab

**1918 i andre kalendere**
Gregoriansk kalender	1918 MCMXVIII
Ab urbe condita	2671
Armensk kalender	1367 ԹՎ ՌՅԿԷ
Kinesiske kalender	4614 – 4615 丁巳 – 戊午
Etiopisk kalender	1910 – 1911
Jødisk kalender	5678 – 5679
Hindukalendere
- Vikram Samvat	1973 – 1974
- Shaka Samvat	1840 – 1841
- Kali Yuga	5019 – 5020
Iransk kalender	1296 – 1297
Islamisk kalender	1337 – 1338

Se også 1918 (tal)

Begivenheder

Den spanske syge, en influenza med en særligt ondartet virus, bliver årsag til mellem 50 og 100 millioner dødsfald verden over.

Januar

1. januar - på grund af fødevaremangel i Danmark er der rationeringer på en række fødevarer.[1]
1. januar - Rusland overgår til den gregorianske kalender

4. januar – Finland bliver uafhængig af Rusland.
8. januar – USA's præsident Woodrow Wilson fremlagde sin fredsplan for 1. verdenskrig
25. januar - Østrig–Ungarn og Tyskland afslår et fredsforslag fra USA
25. januar - Palads Teatret i København åbner
29. januar - "Slaget på Grønttorvet". En arbejderdemonstration på Københavns grønttorv (nuværende Israels Plads) bliver splittet af politiet.

Februar

1. februar - Rusland går over til den gregorianske kalender
6. februar - i Storbritannien får kvinder over 30 år stemmeret til parlamentet
11. februar - Stormen på Børsen i København af syndikalister
14. februar - Rusland overgår til den gregorianske kalender
24. februar - Estland udråber sin selvstændighed i Pärnu; med Konstantin Päts som landets første præsident
26. februar - historiens hidtil største sportsulykke (i moderne tid) går ud over Hong Kong Jockey Clubs væddeløbsbane, da nogle tribuner styrter sammen, og 604 mennesker omkommer

Marts

3. marts – Veg Brest Litovsk-freden mellem Rusland og Tyskland udtræder Rusland af krigen
5. marts - Moskva afløser Petrograd (Skt. Petersborg) som Ruslands hovedstad
21. marts – Tyskland begynder sin sidste storoffensiv på vestfronten
31. marts - USA indfører for første gang sommertid, og amerikanerne må sætte urene en time frem

April

1. april - det britiske luftvåben Royal Air Force dannes ved sammenlægningen af flådens Royal Naval Air Service og hærens Royal Flying Corps
10. april - Tyskerne indleder en offensiv ved Ypres
20. april - Manfred von Richthofen (Den Røde Baron) nedskyder sine 79. og 80. fly i luftkamp
21. april - den canadiske pilot Roy Brown skyder i en luftduel den tyske flyver "Den Røde Baron" (Manfred von Richthofen) ned over Vaux-sur-Seine i Frankrig

Maj

1. maj - den danske ingeniør- og entreprenørvirksomhed Højgaard & Schultz grundlægges
16. maj - i Tyskland nedsættes den daglige brødration til 150 gram
17. maj - størstedelen af ledelsen af den irske politiske frihedsbevægelse Sinn Féin arresteres
28. maj - Christiansborg - det 3. i rækken - indvies
29. maj - Armenien besejrer Det osmanniske riges hær under Slaget ved Sardarabad

Juni

8. juni - Nova Aquila, den klarste nova siden Kepler's nova i 1604, opdages
19. juni - Elna Munch holder sin jomfrutale i Folketinget som det første kvindelige folketingsmedlem
27. juni - for første gang redder et menneske livet ved at bruge en faldskærm

Tønder Luftskibsbase i brand d. 19. juli 1918

Juli

1. juli – Den underjordiske Nørreport Station åbner
17. juli - Zar Nikolaj 2. og hans familie henrettes af tjekaen efter ordre fra bolsjevikkerne.
18. juli – Ententemagterne starter deres modoffensiv mod den tyske offensiv på vestfronten
19. juli - luftskibsbasen i Tønder bliver totalt ødelagt af bomber

September

15. september – Ententemagterne iværksætter en offensiv mod Bulgarien.
29. september – Bulgarien kapitulerer til ententemagterne

Oktober

Thøger Thøgersen i midten af fotoet - taler til Syndikalisternes Demonstrationsmøde på Grønttorvet den 10 Oktober 1918

1. oktober - en engelsk/arabisk hær under Lawrence of Arabia og emir Faisal erobrer Damaskus
1. oktober - togulykke ved Getå, koster 42 mennesker livet
3. oktober – Tyskland får første parlamentariske regering og indleder forhandlinger med ententemagterne
4. oktober – Østrig-Ungarn undertegner våbenstilstand med de Allierede
6. oktober - franske tropper erobrer Beirut, Libanon
9. oktober - det finske parlament tilbyder Frederik Karl af Hessen-Kassel tronen i det kortlivede finske kongedømme
10. oktober - på Grønttovet afholder Syndikalisternes Demonstrationsmøde, Thøger Thøgersen taler
16. oktober – Kejser Karl erklærer de østrigske lande i Østrig-Ungarn omdannet til en forbundsstat.
23. oktober – de danske sønderjyders rigsdagsmand H.P. Hanssen kræver i den tyske rigsdag, at Sønderjylland skal genforenes med Danmark
28. oktober - Tjekkoslovakiet får sin selvstændighed, efter de Allieredes sejr i 1. verdenskrig
29. oktober - Verdens første luftfartsselskab - Det Danske Luftfartselskab (DDL) - stiftes.
Urolighederne på Grønttorvet 13. november 1918; Johannes Sperling kæmper med politiet på taget af en sporvogn
30. oktober – Det Osmanniske Rige indgår aftale om våbenstilstand med Ententemagterne, og udtråder dermed af 1. verdenskrig
30. oktober- Tjekkoslovakiet udråbes som republik under ledelse af Tomáš Masaryk og Edvard Beneš

November

3. november - Polen erklærerede sig uafhængig fra Rusland
3. november - det Østrig–Ungarnske imperium opløses
3. november - den tyske flåde i Kiel gør mytteri
4. november - Den tyske revolution starter da 40.000 matroser overtager havnen i Kiel
6. november - den Anden Polske Republik udråbes
9. november – Wilhelm 2. abdicerer som tysk kejser og flygter til Holland
11. november – 1. verdenskrig afsluttes, da Tyskland og Ententen (de Allierede) kl. 11.00, i en jernbanevogn i Compiègne-skoven, underskriver en våbenstilstand
Folkemængde lytter til H. P. Hannsens tale d. 17. november 1918
11. november - Republikken Polen erklæres som selvstændig
12. november - Østrig-Ungarns sidste kejser, Karl 1. abdicerer dagen efter våbenstilstanden i første verdenskrig, og landet bliver en republik
13. november - i protest mod, at flere fagforeningsledere er blevet arresteret udbryder der strejker flere steder i Danmark - og mange tusinde demonstranter mødes på Grønttorvet (nu Israels Plads) i København. De bliver angrebet voldsomt af politiet, og 22 demonstranter - blandt andet en 7-årig dreng - bliver hårdt kvæstet. Demonstrationen er blandt andet inspireret af revolutionerne i Berlin og Kiel tidligere på måneden
14. november - Tomas Masaryk bliver valgt til Tjekkoslovakiets første præsident
17. november - på et propfyldt folkemøde i Åbenrå kræver H.P. Hanssen sønderjydernes selvbestemmelsesret - genforening med Danmark
18. november - Letland udråber sig til selvstændig republik

December

1. december - Island bliver selvstændig, i personalunion med Danmark. Dette varer indtil 1944
1. december - Kongeriget Jugoslavien oprettes
4. december - Præsident Woodrow Wilson forlader USA på USS George Washington for at tage til fredsforhandlinger i Paris. Det er første gang en siddende amerikansk præsident tager til Europa.
14. december – Portugals præsident, Sidonio Paes, der året forinden har tiltaget sig diktatorisk magt, myrdes ved et attentat, kun 6 uger efter, at han har overlevet et tidligere attentatforsøg
30. december - det tyske kommunistparti stiftes

Født

Januar

7. januar – Karl Eskelund, dansk journalist og rejseforfatter (død 1972).
15. januar – Gamal Abdel Nasser, egyptisk officer og præsident (død 1970).
17. januar – George M. Leader, amerikansk guvernør (død 2013).
21. januar – Richard Winters, officer under 2. verdenskrig (død 2011).
22. januar – Elmer Lach, canadisk ishockeyspiller (død 2015).
26. januar – Nikolae Ceauşescu, rumænsk kommunistleder og diktator (død 1989).
26. januar – Bernhard Baunsgaard, dansk politiker (død 1996).
26. januar – Philip José Farmer, amerikansk forfatter (død 2009).
27. januar – Elmore James, amerikansk jazzmusiker (død 1963).
29. januar – John Forsythe, amerikansk skuespiller (død 2010).

Februar

1. februar – Henning Gantriis, dansk tegner (død 1989).
1. februar – Muriel Spark, skotsk forfatter (død 2006).
2. februar – Thorkild Bjørnvig, dansk digter og litteraturhistoriker (død 2004).
2. februar – Hella S. Haasse, hollandsk forfatter (død 2011).
4. februar – Johannes Meyer Andersen, dansk maler (død 2005).
15. februar – Allan Arbus, amerikansk skuespiller (død 2013).
19. februar – Fay McKenzie, amerikansk skuespillerinde (død 2019).
22. februar – Don Pardo, amerikansk radio og tv-speaker (død 2014).
26. februar – Otis R. Bowen, amerikansk guvernør og sundhedsminister (død 2013).

Marts

3. marts – Arthur Kornberg, amerikansk biokemiker (død 2007).
4. marts – Margaret Osborne duPont, amerikansk tennisspiller (død 2012).
5. marts – James Tobin, amerikansk økomiker (død 2002).
13. marts – Hans-Henrik Krause, dansk skuespiller og instruktør (død 2002).
18. marts – Erik Skinhøj, dansk overlæge og rektor (død 1983).
20. marts – Marian McPartland, engelsk jazz pianist (død 2013).
21. marts – Patrick Joseph Lucey, amerikansk guvernør og ambassadør (død 2014).
22. marts – Cheddi Jagan, præsident for Guyana 1992-97 (død 1997).

April

1. april – Ib Henrik Cavling, dansk forfatter (død 1978).
8. april – Betty Ford, tidl. amerikansk præsidentfrue (død 2011).
9. april – Jørn Utzon, dansk arkitekt (død 2008).
17. april – William Holden, amerikansk skuespiller (død 1981).
18. april – Gabriel Axel, dansk tv-, teater- og filminstruktør (død 2014).
20. april – Kai Siegbahn, svensk fysiker (død 2007).
22. april – Orla Bundgård Povlsen, dansk digter og journalist (død 1982).
22. april – Torben Nielsen, dansk forfatter (død 1985).

Maj

9. maj – Mike Wallace, amerikansk journalist (død 2012).
10. maj - Thomas Berry Brazelton, amerikansk børnelæge (død 2018).
11. maj – Richard Feynman, amerikansk fysiker (død 1988).
12. maj – Julius Rosenberg, Sovjetisk spion (død 1953).
15. maj – Joseph Wiseman, canadisk skuespiller (død 2009).
17. maj – Birgit Nilsson, svensk sopran (død 2005).
20. maj – Edward B. Lewis, amerikansk genetiker (død 2004).
27. maj – Yasuhiro Nakasone, japansk politiker (død 2019).

Juni

6. juni – Edwin G. Krebs, amerikansk biokemiker (død 2009).
10. juni – Patachou, fransk skuespillerinde og sangerinde (død 2015).
18. juni – Jerome Karle, amerikansk kemiker og nobelprismodtager (død 2013).
19. juni – Gunnel Vallquist, svensk forfatter og kritiker (død 2016).
27. juni – Willy Breinholst, dansk forfatter og humorist (død 2009).

Juli

4. juli – Taufa'ahau Tupou 4. af Tonga, (død 2006).
12. juli – Tage Voss, dansk læge og forfatter (død 2017).
13. juli – Alberto Ascari, italiensk racerkører (død 1955).
14. juli – Ingmar Bergman, svensk filminstruktør (død 2007).
15. juli – Bertram N. Brockhouse, canadisk fysiker (død 2003).
15. juli – Brenda Milner, britisk-canadisk neuropsykolog.
18. juli – Nelson Mandela, sydafrikansk politiker (død 2013).
18. juli – Jørgen Fønss, dansk skuespiller og kgl. operasanger (død 2003).
19. juli – Carl Ottosen, dansk skuespiller, manuskriptforfatter og instruktør (død 1972).
24. juli – Jenny Kammersgaard, dansk svømmer (død 1997).
31. juli – Paul D. Boyer, amerikansk biokemiker (død 2018).

August

13. august – Frederick Sanger, britisk nobelpristagende biokemiker (død 2013).
25. august – Leonard Bernstein, amerikansk komponist og dirigent (død 1990).
30. august – Ted Williams, amerikansk baseballspiller (død 2002).

September

3. september – Helen Wagner, amerikansk skuespillerinde (død 2010).
9. september – Oscar Luigi Scalfaro, italiensk præsident (død 2012).
15. september – Eigil Nielsen, dansk fodboldspiller og grundlægger (død 2000).
18. september – Carl-Gustav Esseen, svensk matematiker (død 2001).
20. september – Sven Methling, dansk filminstruktør og manuskriptforfatter (død 2005).
20. september – Bjørn Wiinblad, dansk keramiker (død 2006).
26. september – Alex Friedmann, dansk fodboldspiller og advokat (død 1997).

Oktober

1. oktober – Nathalie Lind, dansk politiker og justitsminister (død 1999).
4. oktober – Kenichi Fukui, japansk kemiker (død 1998).
8. oktober – Jens Christian Skou, dansk fysiolog og nobelprismodtager (død 2018).
8. oktober – Holger Jensen, dansk arkitekt og grafiker (død 2004).
9. oktober – E. Howard Hunt, amerikansk forfatter og spion, ophavsmand til Watergate-skandalen (død 2007).
17. oktober – Rita Hayworth, amerikansk skuespillerinde (død 1987).
18. oktober – Konstantinos Mitsotakis, græsk politiker (død 2017).
23. oktober – Ulrik Neumann, dansk guitarist og komponist (død 1994).
24. oktober – Ole Dorph-Jensen, dansk atlet (død 2011).
27. oktober – Jens-Anton Poulsson, norsk officer (død 2010).
27. oktober – Elith Nørreholm, dansk journalist og programvært (død 1991).

November

7. november – Billy Graham, amerikansk vækkelsesprædikant (død 2018).
20. november – Gutte Eriksen, dansk keramiker (død 2008).
26. november – Patricio Aylwin, chilensk senator og præsident (død 2016).
30. november – Efrem Zimbalist, Jr., amerikansk skuespiller (død 2014).

December

2. december – Ove Guldberg, tidligere dansk minister (død 2008).
7. december – Caja Heimann, dansk skuespiller (død 1988).
11. december – Aleksandr Isajevitj Solsjenitsyn, russisk forfatter og nobelprismodtager (død 2008).
11. december – Erling Bjøl, dansk politolog, journalist, professor og forfatter (død 2023).
20. december – Audrey Totter, amerikansk skuespillerinde (død 2013).
22. december – Lis Møller, dansk politiker og journalist (død 1983).
23. december – Helmut Schmidt, tidligere tysk forbundskansler (død 2015).
25. december – Anwar Sadat, egyptisk præsident (død 1981). – myrdet.

Dødsfald

Januar

4. januar – Carl Aarsleff, dansk billedhugger (født 1852).
6. januar – Georg Cantor, tysk matematiker (født 1845).
10. januar – August Oetker, tysk grundlægger (født 1862).

Februar

6. februar – Gustav Klimt, østrigsk maler (født 1862).
8. februar – Louis Renault, fransk jurist og nobelprismodtager (født 1843).
10. februar – Ernesto Teodoro Moneta, italiensk forelægger, politiker og nobelprismodtager (født 1833).

Marts

13. marts – César Cui, litauisk komponist (født 1835).
15. marts – Lili Boulanger, fransk komponist (født 1893).
25. marts – Claude Debussy, fransk komponist (født 1862).

April

11. april – Otto Wagner, østrigsk arkitekt (født 1841).
20. april – Karl Ferdinand Braun, tysk fysiker og nobelprismodtager (født 1850).
21. april – Manfred von Richthofen, bedre kendt som Den røde baron, skydes ned (født 1892).
28. april – Gavrilo Princip, morderen fra Sarajevo 1914 (født 1894). – død i fængsel.

Maj

Juni

4. juni – Charles W. Fairbanks, amerikansk vicepræsident (født 1852).
10. juni – Arrigo Boito, italiensk komponist (født 1842).

Juli

16. juli – Den russiske Zar Nikolaj den 2. og hans familie myrdes af det hemmelige politi i Jekaterinburg (født 1868).
31. juli – Peter Nansen, dansk forfatter og forlagsdirektør (født 1861).

August

6. august – Camillus Nyrop, dansk industrihistoriker (født 1843).

September

8. september – V.A. Secher, dansk retshistoriker og rigsarkivar (født 1851).
10. september – Jacob Peter Jacobsen, dansk historiker og forfatter (født 1869).
28. september – Georg Simmel, tysk sociolog og filosof (født 1858).

Oktober

14. oktober – Rudolf Bruhn, dansk forfatter og lærer (født 1889).
31. oktober – Grev István Tisza, ungarsk førsteminister (myrdet).
31. oktober – Egon Schiele, østrigsk maler (født 1890).

November

9. november – Guillaume Apollinaire, fransk digter, forfatter og kunstkritiker (født 1880).
16. november – Johan Henrik Deuntzer, dansk konseilpræsident (født 1845).
23. november – Harald Kidde, dansk forfatter (Aage og Else, Helten) (født 1878).

December

2. december – Sigurd Müller, dansk forfatter, rektor, kunst- og litteraturhistoriker (født 1844).
12. december – Oscar Bruun Muus, dansk politiker og minister (født 1847).
20. december – Jacob Hegel, dansk forlagsboghandler (født 1851).
21. december – Christian Moltke, dansk politiker og godsejer (født 1833).

Nobelprisen

Fysik – Max Planck
Kemi – Fritz Haber
Medicin – Ingen prisuddeling.
Litteratur – Ingen prisuddeling.
Fred – Ingen prisuddeling.

Sport

Musik

Film

Himmelskibet – af instruktør Holger-Madsen
Præsten fra Havet – af instruktør Fritz Magnussen

Bøger

Paw af Torry Gredsted
8. december - admiralinde Emma Gad udsender sin berømte bog Takt og Tone.

Referencer

"Krigskost og ernæring". denstorekrig1914-1918.dk/. 2014. Arkiveret fra originalen 20. august 2016. Hentet 3. august 2016.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til 1918

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.

[1] "Krigskost og ernæring". denstorekrig1914-1918.dk/. 2014. Arkiveret fra originalen 20. august 2016. Hentet 3. august 2016.