Brynhildegade

Brynhildegade er en lille gade i HaraldsgadekvarteretYdre Nørrebro i København. Den er en sidegade til Tagensvej, og ligger i omtrent forlængelse af Heimdalsgade.

Brynhildegade set fra Tagensvej.

Gaden er navngivet efter Brynhilde, der er den lidenskabelige hovedperson i den gamle Vólsunge- og Nibelungendigtning, som satte sig stærke spor i nordiske sagn. Karl Gjellerup (Nobelpristager) lod sig også inspirere af hende i 1884 til tragedien "Brynhild".

På Brynhildegade er der udelukkende beboelse, heriblandt en karre ud mod Tagensvej der er tildelt høj bevaringsværdi. Brynhildegade ender blindt ud mod Aldersrogade nr. 41-43. Der er en lille tiloversbleven plads mellem de røde skalmurede huse, hvor vinduerne sidder helt oppe under etageadskillelsen (samme byggeri findes i Hamletsgade, lige numre). Her er to forkølede kastanjetræer, skraldespande og cykelstativer.

Nr. 10, en karré Valkyriegade/Slangerupsgade/Haraldsgade, i nydelige brune mursten med afdæmpede effekter. En plakette fortæller, at ”DISSE BYGNINGER OPFØRTES I AARENE 1913-15 AF MURERMESTER ERNST ROTHE.”

I 1950’erne finder man beboere i gaden såsom en tømrermester, en snedkermester, en gørtlermester, en servitrice, en musiker og en syerske. (Nr. 10)

Eksterne henvisninger

55°42′15.65″N 12°32′53.16″Ø

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.