Carl Nielsen Skolen

Carl Nielsen Skolen er en folkeskole i Nr. Lyndelse, Faaborg-Midtfyn Kommune. Skolen er opkaldt efter komponisten Carl Nielsen, der er født og opvokset i området omkring Nr. Lyndelse. Skolen er tegnet af arkitekt Folke Olsen og blev indviet i 1960. De oprindelige bygninger er udført i gule mursten med rødt tegltag og udgør 9 klasseværelser, gymnastiksal, bibliotek, lærerværelse og faglokaler, samt Carl Nielsen salen. I 1970 blev skolen udbygget med en ny fløj i 2 etager med 9 klasseværelser og 6 nye faglokaler. Tilbygningen udføres som standardiseret betonelementbyggeri, såkaldt rationelt skolebyggeri. Seneste udbygning blev indviet i 1983 og gav bedre mødelokaler og forhold for administrationen. Denne tilbygning er tegnet af arkitekt Poul E. Kristensen, Rolfsted.

Carl Nielsen Skolen
Generelle informationer
Type Folkeskole
Sted Danmark Nr. Lyndelse, Danmark
Grundlagt 1960 (1960)
Leder Bettina Dalager Greve
Studerende 387 (2018)
Eksterne henvisninger
Skolens hjemmeside
Oversigtskort
Carl Nielsen Skolen  ligger i Region Syddanmark
Carl Nielsen Skolen
Carl Nielsen Skolen
Beliggenhed af Carl Nielsen Skolen

55°18′5.5″N 10°24′3″Ø

Skolen er i dag en 2-spors skole 0-9 klasse, med 387 elever (jan 2019). I perioden 2004-2007 havde Carl Nielsen Skolen fælles ledelse med Nr. Søby skole, hvorefter de to skoler blev lagt sammen i 2007 i Carl Nielsen Skolens lokaler.

Eksterne henvisninger

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.