Carolina Hurricanes
Carolina Hurricanes er et professionelt ishockeyhold der spiller i den bedste nordamerikanske række NHL. Klubben spiller sine hjemmekampe i PNC Arena i Raleigh, North Carolina. I sæsonen 2005-06 vandt klubben for første gang Stanley Cuppen efter at have slået Edmonton Oilers med 4 kampe mod 3 i finalen.
| Carolina Hurricanes | |
![]() | |
| Konference | Eastern Conference |
| Division | Metropolitan Division |
| Grundlagt | 1972 |
| Historie | New England Whalers 1972 - 1979 Hartford Whalers 1979 - 1997 Carolina Hurricanes 1997 - nutid |
| Hjemmebane | PNC Arena |
| By | Raleigh, North Carolina, USA |
| Holdfarver | Rød, sort, sølv, hvid |
| Ejer | Peter Karmanos |
| General Manager | Ron Francis |
| Cheftræner | Bill Peters |
| Kaptajn | Eric Staal |
| Farmerhold | Albany River Rats (AHL) Florida Everblades (ECHL) |
| Stanley Cup-sejre | 1 (2005/2006) |
| Konference-mesterskaber | 2 (2001/2002 2005/2006) |
| Divisionsmesterskaber | 3 (1998/1999, 2001/2002, 2005/2006) |
Historisk overblik
Klubben blev stiftet i 1972 under navnet New England Whalers. Klubben spillede med base i Boston i en konkurrerende liga til NHL ved navn World Hockey Association (WHA). I 1975 flytter klubben på grund af svigtende tilskuerinteresse til Hartford, Connecticut. Da NHL og WHA i 1979 bliver lagt sammen optages New England Whalers sammen med Edmonton Oilers, Quebec Nordiques og Winnipeg Jets i NHL. Da NHL på det tidspunkt allerede har en klub i New England området, nemlig Boston Bruins, vælger man at skifte navn til Hartford Whalers. I 1997 besluttes det at flytte klubben til Raleigh, North Carolina, men da den nye arena i Raleigh ikke står klar tids nok, tvinges man til at spille de første to sæsoner i Greensboro der ligger cirka 90 minutters kørsel fra Raleigh. Dette giver klubben en særdeles problemfyldt start i North Carolina.
I 2002 når klubben for første gang helt til Stanley Cup finalen hvor man dog stærkt undertippet må strække våben overfor favoritterne fra Detroit Red Wings der vinder finalen med 4-1 i kampe.
I sæsonen 2005-06 vinder man for første gang Southeast divisionen. Efter at have besejret Montreal Canadiens, New Jersey Devils og Buffalo Sabres på vejen når klubben for anden gang på bare 4 år i Stanley Cup finalen. Her stilles man overfor Edmonton Oilers og kommer foran 3-1 i kampe. Det lykkedes dog Edmonton Oilers at komme tilbage i finaleserien og udligne til 3-3 i kampe. Men Carolina vinder den 7. og afgørende kamp med 3-1 og vinder dermed Stanley Cuppen for første gang i klubbens historie. Man er samtidig det hidtil eneste professionelle sportshold fra enten North eller South Carolina der har vundet mesterskabet i en af de 4 store ligaer (NFL, NBA, MLB og NHL).
Nuværende spillertrup (2007-08)
Målmænd
- 30
Cam Ward - 47
John Grahame
Backer
- 4
Dennis Seidenberg - 5
Frantisek Kaberle - 6
Bret Hedican - 7
Niclas Wallin - 42
Tim Gleason - 45
David Tanabe (Skadet) - 77
Joe Corvo - ??
Joni Pitkänen - ??
Josef Melichar
Forwards
- 8
Matt Cullen - 11
Justin Williams (Skadet) - 12
Eric Staal - 13
Ray Whitney – A - 14
Sergei Samsonov - 15
Tuomo Ruutu - 17
Rod Brind'Amour – A (Skadet) - 18
Ryan Bayda - 19
Trevor Letowski - 24
Scott Walker - 28
Wade Brookbank - 38
Tim Conboy - 44
Patrick Eaves (Skadet) - 51
Jeff Hamilton - 59
Chad LaRose
'Fredede' numre
- 2 Glen Wesley, D, 1997-2008, fredet 17. februar, 2009.
- 3 Steve Chiasson, D, 1996-99, inkl. 1996-97 i Hartford, uofficielt fredet efter Chiassons død i en trafikulykke i 1999.
- 9 Gordie Howe, RW, 1977-80, nummer fredet af Hartford (Hurricanes har uofficielt fredet Howes nummer.
- 10 Ron Francis, C, 1982-91 (Hartford) & 1998-2004, nummer fredet 28. januar, 2006
- 99 Wayne Gretzky, nummer fredet i hele NHL 6. februar, 2000
Hartford fredede også nummer 2 for Rick Ley (D, 1972-81) og nummer 19 for John McKenzie (RW, 1977-79), men disse numre er blevet bragt tilbage i cirkulation af Carolina.

