Christian Juhl
Christian Juhl (født 24. februar 1953 i Hejlsminde[1]) er en dansk fagforeningsformand i 3F og politiker for Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten. Han blev valgt til folketinget ved valget 15. september 2011 for Enhedslisten i Nordjyllands Storkreds og opstillet som kandidat for Folkebevægelsen mod EU til EU-parlamentsvalget i 2009.
| Christian Juhl | |
|---|---|
![]() | |
| Medlem af Folketinget Valgt i Sjællands Storkreds | |
|
Nuværende | |
|
Overtaget embede 15. september 2011 | |
| Folkebevægelsens kandidater til EU-parlamentet | |
|
Nuværende | |
|
Overtaget embede 2008 | |
| Fagforeningsformand i 3F, Silkeborg | |
|
Embedsperiode 1998 – 2011 | |
| Personlige detaljer | |
| Født |
24. februar 1953 (71 år) Hejlsminde |
| Nationalitet |
|
| Politisk parti |
Enhedslisten Folkebevægelsen mod EU |
| Partner | Karen Marie Møller |
| Profession | Politiker |
| Links | |
| Christian Juhls hjemmeside | |
|
Biografi på folketinget.dk | |
Juhls forældre er grisehandler Ole Juhl og Anna Juhl, han gik i folkeskole i Hejls, i 1967 rykkede han videre til realskolen i Christiansfeld, fra 1970 til 1973 gik han på gymnasiet i Haderslev, og han blev færdig læreruddannet i 1979. Han har arbejdet som skovarbejder, jord- og betonarbejder, og fabriksarbejder. I 1990 til 1994 arbejdede han som miljøkonsulent i Maler BST. Fra 1994 faglig medarbejder i SID Silkeborg. Formand for Silkeborg-afdelingen af fagforeningen SID fra 1998. Derefter formand for 3F i Silkeborg frem til 2011.
Ved Enhedslistens afstemning i 2009 om folketingskandidaternes rækkefølge blev han nummer 4 på landsplan. Bagefter fik han tilbudt at blive spidskandidat i Sjællands Storkreds, men i første omgang foretrak han at forsætte som partiets spidskandidat i Nordjyllands Storkreds. Senere opstillede han som Enhedslistens spidskandidat i Sjællands Storkreds, hvor han blev valgt til Folketinget i 2011 med 4.131 stemmer, heraf 1.566 personlige. Han blev genvalgt i Sjællands Storkreds i 2015.
Christian Juhl har været formand for Folkebevægelsen mod EU's komité i Silkeborg. I 2009 og 2014 opstillede Folkebevægelsen ham som kandidat til Europa-Parlamentet.
Christian Juhl var medstifter, og har i en årrække været formand for Arbejdernes Internationale Forum i Silkeborg, en lokal organisation, der har støttet oprettelsen af fagforeninger i 3. verden.
Referencer
- Christian Juhl på Folketingets hjemmeside

Eksterne henvisninger
- Christian Juhls hjemmeside Arkiveret 6. september 2013 hos Wayback Machine
- Præsentation hos Folkebevægelsen (Webside ikke længere tilgængelig)
- Christian Juhl på Folketingets hjemmeside

- Christian Juhl (EL): Vestens forsøg på at svække Putin gør ham kun stærkere

.svg.png.webp)