Citationstegn

Citationstegn (også kaldet gåseøjne, anførselstegn eller repliktegn) bruges i skrift som tegnsætning til at markere citater, tale eller udtryk. Citationstegn anvendes også, når der er ord, udtalelser eller udtryk, hvis betydning man ikke tror på eller mener er misvisende.

Tegnsætning

apostrof ( ' ) ( ’ )
bindestreg ( - ) ( ‐ )
citationstegn ( ‘ ’ ) ( “ ” ) m.fl.
kolon ( : )
komma ( , )
mellemrum (   )
parenteser ( ( ) ) ( [ ] ) ( { } ) ( 〈 〉 )
punktum ( . )
semikolon ( ; )
skråstreg ( / )
spørgsmålstegn ( ? )
tankestreg ( ‒ ) ( – ) ( — ) ( ― )
udeladelsesprikker ( … ) ( ... )
udråbstegn ( ! )

Andre typografiske tegn

asterisk ( * )
bundstreg ( _ )
obelisk ( † ‡ )
gradtegn ( ° )
lighedstegn ( = )
lodret streg ( | )
mindre end-tegn ( < )
nummertegn ( # )
og-tegn ( & )
omvendt skråstreg ( \ )
primtegn ( ′ )
punkt ( • med mere )
snabel-a ( @ )
større end-tegn ( > )
tilde ( ~ )

Andre specialtegn

afsnitstegn ( )
cirkumfleks ( ^ )
copyrightmærket ( © )
dollartegn ( $ )
eurosymbol ( € )
forklaringstegn ( ɔ: )
generisk valutategn ( ¤ )
paragraftegn ( § )
procenttegn ( % )
pundtegn ( £ )
varemærke ( ® ) (™)

Stavning

Stavemåden anførelsestegn var optaget til og med 3. udgave af Retskrivningsordbogen,[1] men denne variant udgik i 4. udgave fra 2012 hvor "anførselstegn" blev den eneste korrekte stavemåde for ordet.[2] "Anførelsestegn" findes fortsat i Den Danske Ordbog markeret som en "nu uofficiel form".[3]

Brug

På it-området anvendes tegnene i forbindelse med programmering i flere forskellige betydninger, dog oftest til at angive tekststrenge.

Dansk Sprognævn opfatter anførselstegnenes udform som et primært typografisk spørgsmål, og anfører i retskrivningsreglerne §58 følgende:

Anførselstegn kaldes også citationstegn eller gåseøjne. Der er følgende hovedformer: »...« og "..."; mindre benyttede er de enkelte (ufordoblede) anførselstegn: ›...‹ eller '...' [...]. Anførselstegnenes form er primært et typografisk spørgsmål. Det er således ikke afgørende om anførselstegnene er dobbelte eller enkelte [...], om de er placeret oppe eller nede, eller om de vender opad eller nedad. Hovedsagen er at de har en form der tydeligt adskiller dem fra andre tegn i teksten, og at man i øvrigt bruger samme type anførselstegn i hele teksten.[4]

Men med udbredelsen af skrivemaskinen og senere computeren benyttes ofte kun streg-tegn (' eller "), mens citat-vinkler og buede citationstegn bruges i bog- og avistryk. Nyere tekstbehandlingsprogrammer kan dog autokorrigere " " til krøllede citationstegn, oftest[kilde mangler] dog efter engelsk standard (“ ”).

Længdeenheden inch forkortes med dobbelt primtegn (″), og ikke som mange tror med citationstegn (")[kilde mangler]. Primtegn er dog sjældent direkte tilgængelige på almindelige tastaturer.


Replikker

Her er nogle eksempler på, hvordan citationstegn kan anvendes (eller udelades), når direkte tale citeres (replikker):

"Jeg mener ikke, at det er en god beslutning," sagde N.N.
– Jeg mener ikke, at det er en god beslutning, sagde N.N.
"Jeg mener ikke, at det er en god beslutning," sagde N.N. og fortsatte: "det vil jeg fortælle ministeren."
"Det er en god beslutning," mente N.N., "som jeg vil fortælle ministeren."
– Det er en god beslutning, mente N.N., som jeg vil fortælle ministeren.

Citater

Ved citater af bogtitler kan citationstegn fx bruges således:

Udtrykket er hentet fra Politikens Rimordbog.
Udtrykket er hentet fra "Politikens Rimordbog".
Bogen 'Politikens Rimordbog' er udkommet i flere oplag.
Bogen "Politikens Rimordbog" er udkommet i flere oplag.

Udtryk

I udtryk og ordforklaringer kan citationstegn fx bruges på denne måde:

Ordet 'citat' kommer fra latin og betyder 'at fremdrage'.
Ordet "citat" kommer fra latin og betyder "at fremdrage".
Ordet 'bjørnetjeneste' er tvetydigt.
Ordet "bjørnetjeneste" er tvetydigt.

Citationstegnenes grupperinger

Citationstegn kan opdeles i fem hovedgrupper:

  • enkelttegn.
  • dobbelttegn.
  • enkelt-vinkler.
  • dobbelt-vinkler.
  • talestreger (replikstreger).

De buede citationstegn, der ligner omvendte eller retvendte kommaer, kaldes også 6 (seks) eller 9 (ni), fordi de ligner de små tal, med tallenes cirkler udfyldte.[kilde mangler]

Citationstegn bruges forskelligt i de enkelte lande.

Tabel over de forskellige citationstegn
Tabel over varianter af anførselstegn[kilde mangler]
Navn Dobbelte Enkelte Udformning Bemærkning
Kommaform Skrivemaskineform "…" '…' lige komma oppe; lige komma oppe Bruges især på computer og skrivemaskine, men er ikke typografisk velanset.
Tyske, danske „…“ ‚…‘ 9-komma nede; 6-komma oppe Dansk typografisk standard. Bruges især i romaner.
Angelsaksiske “…” ‘…’ 6-komma oppe; 9-komma oppe
Svenske, finske ”…” ’…’ 9-komma oppe; 9-komma oppe
Polske „…” ‚…’ 9-komma nede; 9-komma oppe
Guillemet-form Franske «  …  » ‹ … › venstrepil; højrepil (bemærk: mellemrum mellem tegn og det anførte)
Alternativ dansk form »…« ›…‹ højrepil; venstrepil (bemærk: intet mellemrum som på fransk) Bruges især i aviser og journalistik.

Særlige citationstegn på et computertastatur

Sædvanlige computertastaturer har normalt ikke taster, der direkte kan skrive de særlige danske citationstegn. I stedet kan man skrive dem via særlige tastekombinationer:

Særlige danske citationstegn på et computertastatur
  Macintosh tastekombination Windows Alt kode combinations Linux (X) keys Unicode point HTML entity HTML decimal
Begyndende dobbelt citationstegn  „  U+201E &bdquo; &#8222;
Afsluttende dobbelt citationstegn  “  ⌥ Opt+[ Alt+0147 (on number pad) Compose+<+" or Alt Gr+V U+201C &ldquo; &#8220;
Begyndende dobbel citations-vinkel  »  ⌥H Alt Gr+Z U+00BB &raquo; &#187;
Afsluttende dobbel citations-vinkel  «  ⌥⇧H Alt Gr+X U+00AB &laquo; &#171;
Begyndende enkelt citations-vinkel  ›  ⌥J
Afsluttende enkel citations-vinkel  ‹  ⌥⇧J

Kildehenvisning/Reference
  1. "anførelsestegn", Retskrivningsordbogen (3. udgave), Dansk Sprognævn, s. 44, 2001
  2. "anførselstegn", Retskrivningsordbogen (4. udgave), Dansk Sprognævn, s. 52, 2012
  3. "anførselstegn", Den Danske Ordbog, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, hentet 24. januar 2021
  4. Dansk Sprognævn: Retskrivningsreglerne § 58 (https://dsn.dk/retskrivning/retskrivningsregler/a7-40-60/a7-58).

Eksterne henvisninger

http://www.informationsordbogen.dk/concept.php?cid=3975

http://www.informationsordbogen.dk/concept_comment.php?cid=397

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.