Daniel Arzani
Daniel Arzani (født 4. januar 1999) er en australsk fodboldspiller, der spiller for Manchester City. Han har desuden spillet på det australske fodboldlandshold.
| Daniel Arzani | |||
|---|---|---|---|
![]() | |||
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Daniel Arzani | ||
| Født |
4. januar 1999 (25 år) Khorramabad, Iran | ||
| Statsborger |
Australien, Iran | ||
| Højde | 171 cm | ||
| Position | Offensiv midtbane, Kantspiller | ||
| Klubinformation | |||
Nuværende | Manchester City | ||
| Ungdom | |||
| 2009-2011 | Coogee United | ||
| 2011-2013 | Eastern Suburbs | ||
| 2015-2016 | Sydney | ||
| 2016-2017 | Melbourne City | ||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 2014-2015 | FFA Centre of Excellence | 20 | (2) |
| 2016–2017 | Melbourne City Reserver | 6 | (1) |
| 2016-2018 | Melbourne City | 24 | (2) |
| 2018- | Manchester City | 0 | (0) |
| 2018-2020 | →Celtic (leje) | 2 | (0) |
| 2020-2021 | →FC Utrecht (leje) | 5 | (0) |
| 2021 | →AGF (leje) | 4 | (0) |
| Landshold | |||
| 2014-2015 | Australien U/17 | 7 | (1) |
| 2017- | Australien U/20 | 1 | (0) |
| 2017- | Australien U/23 | 1 | (0) |
| 2018- | Australien | 6 | (1) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 6. marts 2021. † Kampe (mål). | |||
Klubkarriere
Arzani er født i Iran, og hans familie flyttede til Australien, da han var syv år gammel. Familien boede først i Sydney, men flyttede senere til Melbourne, og Arzani spillede fodbold begge steder.[1]
Melbourne City
I 2016 skrev han kontrakt med Melbourne City FC, og han debuterede på klubbens A-hold 6. januar 2018, hvor han lagde op til Citys to mål i 2-1-sejren over Wellington Phoenix FC.[2] Senere samme år blev han valgt til årets unge spiller i A-League.[3]
Manchester City
I august 2018 skiftede han til engelske Manchester City F.C., hvorfra han straks blev udlejet til Celtic F.C. i Skotland.[4]
Celtic
I forbindelse med sin debut på Celtics førstehold blev Arzani ramt af en korsbåndsskade,[5] der betød, at han ikke kom til at spille mere i 2018-19-sæsonen. Han kom i gang igen i september 2019, men nåede blot en enkelt pokalkamp for førsteholdet, inden lejemålet udløb i sommeren 2020.
Utrecht
I august 2020 blev Arzani igen udlejet, denne gang til hollandske FC Utrecht,[6] hvor han spillede i alt ti kampe på klubbens førstehold og ungdomshold.
Landshold
Arzani har spillet et par håndfulde kampe på forskellige australske ungdomslandshold, og han blev udtaget til Australiens A-landsholdsbruttotrup til VM 2018 i Rusland.[10] Han fik debut for A-landsholdet i en venskabskamp mod Tjekkiet 1. juni samme år, da han blev skiftet ind mod slutningen af kampen.[11] Dagen efter kom han med i den endelige trup til VM som den yngste blandt alle spillere ved VM.[12] Han scorede sit første mål på A-landsholdet i sin anden kamp, en venskabskamp mod Ungarn 9. juni 2018.[13] Ved VM blev Arzani skiftet ind i alle tre gruppekampe mod Frankrig, Danmark og Peru.[14]
Referencer
- From Khorramabad to Kazan? The making of Daniel Arzani, dispensablesoccer.com, hentet 1. februar 2021
- McKay, Ben (6. januar 2018), "Teen star Daniel Arzani inspires lifeless Melbourne City to barely deserved victory over Wellington Phoenix", The Sydney Morning Herald, hentet 1. februar 2021
- Smithies, Tom (30. april 2018), "Dolan Warren Awards: Mierzejewski wins Johnny Warren; Kerr, Polkinghorn split the Dolan", The Daily Telegraph, hentet 1. februar 2021
- City sign Daniel Arzani from Melbourne, mancity.com, 9. august 2018
- Daniel Arzani confirms he has torn his ACL, and will need a season-ending operation, abc.net.au, 6. november 2018, hentet 1. februar 2021
- Socceroo Arzani joins FC Utrecht on loan, sbs.com.au, 7. august 2020
- AGF henter offensiv tilføjelse, agf.dk, 26. januar 2021, arkiveret fra originalen 16. februar 2021, hentet 1. februar 2021
- Daniel Arzani, transfermarkt.com, hentet 6. marts 2021
- Farvel til trio - hej igen til Lassen, agf.dk, 31. maj 2021, arkiveret fra originalen 3. juni 2021, hentet 3. juni 2021
- Francis, Kieran (7. maj 2018), Socceroos squad: Daniel Arzani, Fran Karacic named in Australia's 32-man World Cup group, goal.com, hentet 1. februar 2021
- "Australia warm up for World Cup with record-breaking rout of Czech Republic", The Guardian, 1. juni 2018, hentet 1. februar 2021
- Socceroo Arzani the World Cup's youngest, sbs.com.au, 5. juni 2018, hentet 1. februar 2021
- Hungary 1-2 Australia, bbc.com, 9. juni 2018
- Matches of D. Arzani, soccerway.com, hentet 1. februar 2021
Eksterne henvisninger
- Daniel Arzanis profil på Olympedia (engelsk)
- Daniel Arzanis spillerprofil hos FIFA (engelsk)
- Daniel Arzanis spillerprofil hos UEFA (engelsk)
- Daniel Arzanis spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Daniel Arzanis spillerprofil på national-football-teams.com (engelsk)
- Daniel Arzanis profil på WorldFootball.net (engelsk)
- Daniel Arzanis spillerprofil på Soccerbase.com (engelsk)
- Daniel Arzanis profil hos FootballDatabase.eu (engelsk)
- Daniel Arzanis spillerprofil på Soccerway (engelsk)
- Daniel Arzanis profil hos as.com (spansk)
