Dejvi Glavevski
Dejvi Glavevski (født 17. november 1967) er en tidligere makedonsk fodboldspiller.
| Dejvi Glavevski | |||
|---|---|---|---|
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Dejvi Glavevski | ||
| Født |
17. november 1967 (56 år) SFR Jugoslavien | ||
| Position | Angriber | ||
| Ungdom | |||
| FK Pelister Bitola | |||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 19??-1996 | FK Pelister Bitola | ||
| 1996-1998 | Vejle Boldklub | 58 | (13) |
| Pobeda | |||
| Randers FC | |||
| Landshold | |||
| 1997 | Makedonien | 3 | (3) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). | |||
Karriere
Dejvi Glavevski trådte sine første fodboldstøvler i den makedonske klub FK Pelister Bitola. I 1996 hentede cheftræner i Vejle Boldklub, Ole Fritsen, makedoneren til Danmark, hvor han hurtigt opnåede kultstatus.
Dejvi Glavevski var en træfsikker angriber, der gik til stålet. I hvert fald i hans første sæson i Vejle Boldklub, for allerede i hans anden sæson i klubben udviklede Dejvi et spøjst "hulemandslook", og samtidig virkede det som om, han havde tabt halvdelen af sin hurtighed. Ikke desto mindre skabte han en masse uro i modstandernes forsvar med sin pågående stil, hvilket gav tid og rum til de øvrige angribere.
Glavevski havde stor andel i Vejle Boldklubs sølvmedaljer i sæsonen 1996/97. Ikke mindst leverede han en pragtpræstation og scorede et rigtigt fighter-mål i forårssæsonens første kamp på Vejle Stadion mod Brøndby IF, som VB vandt 3-0. I en kamp hvor i Thomas Gravesen i øvrigt scorede 2 mål på straffespark. I samme sæson blev Dejvi Glavevski udtaget til det makedonske landshold, hvor han scorede hattrick i sin første kamp.
Sammen med Julian Barnett og Pablo Piñones-Arce regnes Dejvi Glavevski blandt de bedste udlændinge nogensinde i den røde VB-trøje.
Kilder
- Vejle Boldklub – Spillerprofil Arkiveret 25. februar 2011 hos Wayback Machine