Delfingade
Delfingade er en gade i kvarteret Nyboder i Indre By i København, der ligger mellem Store Kongensgade og Øster Voldgade. Gaden er opkaldt efter dyret delfin og udgør en del af en række gader i kvarteret med dyrenavne.[1][2]

Delfingade set fra Kronprinsessegade mod Store Kongensgade.

Delfingade ved Øster Voldgade med beskyttelsesrummet.
Gaden er belagt med brosten og er omgivet af klassiske gule toetages Nyboder-huse, der blev opført i 1785-1788 af C.F. Harsdorff,[3] da Nyboder blev udvidet nordpå.[4] Gaden krydses af Kronprinsessegade, der deler den i en kort del mod Øster Voldgade og en lang del mod Store Kongensgade.[5] Ved enden mod Øster Voldgade er gaden optaget af et overgroet beskyttelsesrum, der forhindrer gennemkørsel med bil, men som kan passeres til fods.
Kilder
Eksterne henvisninger
- Delfingade Arkiveret 22. december 2015 hos Wayback Machine på Indenforvoldene.dk.
Noter
- Jørgensen, s. 65.
- Hartmann, s. 428-429.
- Delfingade 2-20 / Kronprinsessegade 92 / Store Kongensgade 115 Arkiveret 1. april 2018 hos Wayback Machine, Indenforvoldene.dk. Besøgt 1. april 2018.
- Hartmann, s. 398, 417.
- Hartmann, s. 429.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.