Despina (måne)
Despina er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 28. juli 1989 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1989 N 3. Senere har den Internationale Astronomiske Union vedtaget at opkalde den efter nymfen Despina fra den græske mytologi. Despina kendes desuden også under betegnelsen Neptun V (V er romertallet for 5).
| Despina | |
|---|---|
![]() | |
| Opdaget | |
| 28. juli 1989, af Stephen P. Synnott | |
| Kredsløb om Neptun | |
| Afstand til Neptun (massecenter) |
|
| Halve storakse | 52 526 km |
| Halve lilleakse | 52 526 km |
| Excentricitet | 0,0002 |
| Siderisk omløbstid | 8t 2m 24,0s |
| Synodisk periode | — |
| Omløbshastighed |
|
| Banehældning |
28,56° i fh. t. ekliptika, 0,08° i fh. t. Neptuns ækv. |
| Periapsisargument; ω | 331,100 ° |
| Opstigende knudes længde; Ω | 154,900 ° |
| Omgivelser | |
| — | |
| Fysiske egenskaber | |
| Diameter | 128 – 180 km |
| Fladtrykthed | — |
| Overfladeareal | — km² |
| Rumfang | — km³ |
| Masse | 2,100·1018 kg |
| Massefylde | 1200 kg/m³ |
| Tyngdeacc. v. ovfl. | 0,023 m/s² |
| Undvigelseshastighed v. ækv. | — km/t |
| Rotationstid | — |
| Aksehældning | ? |
| Nordpolens rektascension | — |
| Nordpolens deklination | — ° |
| Magnetfelt | — |
| Albedo | 9 % |
| Temperatur v. ovfl. |
Gnsn. -203 °C Min. — °C Maks. — °C |
| Atmosfære | |
| Atmosfæretryk | 0 hPa |
| Atmosfærens sammensætning | — |
Despina er en irregulær ("kartoffelformet") lille klode, hvis overflade ikke viser nogen tegn på geologisk aktivitet i månens indre. Den kredser så tæt på Neptun, at den fuldfører et helt omløb om Neptun hurtigere end Neptun når at dreje én gang om sig selv; konsekvensen er at tidevandskræfterne langsomt vil tvinge Despina til at kredse gradvis tættere og tættere på Neptun. Engang i fremtiden vil den enten falde ned i Neptuns atmosfære, eller sønderdeles til småpartikler der danner en ny planetring omkring Neptun.
