Dordogne (flod)
Dordogne er en flod i det sydvestlige og centrale Frankrig. Dordogne er 490 km lang. Den har et afvandingsområde på 23.870 km² og en middelvandføring på 450 m³/s.

Geografi
    
Floden har sit udspring på bjerget Puy de Sancy i Centralmassivet i regionen Auvergne i 720 meters højde hvor to mindre bjergfloder, Dore og Dogne, samles. Dordogne løber hovedsageligt mod vest knap 500 km gennem regionerne Limousin og Périgord før den munder ud i æstuariet Gironde som den deler med floden Garonne, nord for byen Bordeaux.

Dordogne løber gennem følgende Departementer og byer:
Natur og turisme
    
Dordogne har store tidevandsbølger som breder sig langt op i floden. Dordognedalen regnes som et smukt område, og er et turistmål i regionen. Turistsæsonen varer fra juni til september med højsæson i juli og august. Dordognes afvandingsområde, et areal på 23.971,9 km², blev i 2012 udpeget til biosfærereservat under UNESCOs Menneske og biosfære-programmet.[1]
Bifloder
    
De største bifloder til Dordogne fra udspring til mundingen er:
- Rhue (fra højre)
 - Diège (fra højre)
 - Luzège (fra højre)
 - Sumène (fra venstre)
 - Auze (fra venstre)
 - Doustre (fra højre)
 - Maronne (fra venstre)
 - Cère (fra venstre)
 - Sourdoire (fra højre)
 - Ouysse (fra venstre)
 - Vézère (fra højre)
 - Isle (fra højre)
 - Laurence (fra venstre)
 
Kilder og henvisninger
    
- Bassin de la Dordogne Biosphere Reserve, France unesco.org hentet 16. april 2023