Erling Bjøl
Erling Bjøl (født 11. december 1918 i Kalundborg, død 22. december 2023[1][2]) var en dansk historiker, politolog og journalist.
| Erling Bjøl | |
|---|---|
| Født |
11. december 1918 Kalundborg, Danmark |
| Død |
22. december 2023 (105 år) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Rungsted Gymnasium (til 1937) |
| Medlem af |
Videnskabernes Selskab (fra 1974) |
| Beskæftigelse |
Professor, politolog, selvbiograf, journalist, historiker |
| Arbejdsgiver |
Aarhus Universitet |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Ebbe Munck-Prisen (2004), Publicistprisen (1995), Kong Christian den X.s frihedsmedalje |
|
Information med symbolet | |
Bjøl var søn af togfører H.M.I. Bjøl (død 1966) og hustru Johanne f. Nielsen, og blev student fra daværende Rungsted Statsskole (Rungsted Gymnasium) 1937 og mag.art. 1948.[3] Han var udenrigspolitisk medarbejder ved United Press 1938, Nationaltidende 1942, BBC i London 1944, Dagbladet Information 1945-59 og Politiken 1959. Under 2. verdenskrig flygtede han til London og blev en del af den illegale presse. For denne indsats modtog han Kong Christian den X.s frihedsmedalje.[3]
1963 blev han kst. professor i statskundskab ved Aarhus Universitet (fastansat 1967), hvor han i årene frem til 1983 stod for opbygningen af det nye fag international politik. 1966 blev han dr.scient.pol. 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab.[3]
Erling Bjøls politologiske forfatterskab dækker især fransk og dansk udenrigspolitik, men han skrev også om historiske emner. Derudover var han i mange år en kendt politisk kommentator i aviser og på fjernsyn. Bjøl udsendte i 1993-94 sine erindringer i to bind.
I Hvorfor krig? (1998) og Hvordan fred? (2000) præsenterede Bjøl historiske analyser af fænomenerne krig og fred. I Den franske forbindelse – fra Holger Danske til Sarkozy (2008) beskriver Bjøl forskelle i mentalitet og kultur mellem Frankrig og Danmark.
Hæder og priser
- 1993 Sven Henningsen-prisen
- 1995 Publicistprisen[4]
- 1999 Drassows Legat
- 2004 Den Berlingske Fonds Journalistpris[4]
- 2004 Ebbe Muncks Hæderspris[4]
Forfatterskab
- Erling Bjøl: "Den økonomiske imperialismeteori" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 108; 1970) Arkiveret 17. marts 2012 hos Wayback Machine
- Erling Bjøl: "Imperialismen i Århus" (Politica, Bind 4; 1971 - 3) Arkiveret 9. december 2017 hos Wayback Machine
- Erling Bjøl: "Verdenshistorien efter 1945 bd.1-4; ISBN 9788756744164
Referencer
- Erling Bjøl er død af Ritzau. Ekstra Bladet, 22. december 2023. Hentet 22. december 2023.
- Dødsannonce, hentet 7. januar 2024.
- "BJØL Erling". Kraks Blå Bog. 1974. Arkiveret fra originalen 28. maj 2011. Hentet 18. januar 2011.
- Harding, Merete; Haagerup, Niels Jørgen. "Erling Bjøl". Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave. Hentet 22. december 2023.
Eksterne henvisninger
- Erling Bjøl i Frihedsmuseets modstandsdatabase
- Erling Bjøl i Dansk Biografisk Leksikons 3. udgave (1979-84)
| | Spire Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |