Erling Bjøl

Erling Bjøl (født 11. december 1918 i Kalundborg, død 22. december 2023[1][2]) var en dansk historiker, politolog og journalist.

Erling Bjøl
Født	11. december 1918 Kalundborg, Danmark
Død	22. december 2023 (105 år)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Rungsted Gymnasium (til 1937)
Medlem af	Videnskabernes Selskab (fra 1974)
Beskæftigelse	Professor, politolog, selvbiograf, journalist, historiker
Arbejdsgiver	Aarhus Universitet
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Ebbe Munck-Prisen (2004), Publicistprisen (1995), Kong Christian den X.s frihedsmedalje
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Bjøl var søn af togfører H.M.I. Bjøl (død 1966) og hustru Johanne f. Nielsen, og blev student fra daværende Rungsted Statsskole (Rungsted Gymnasium) 1937 og mag.art. 1948.[3] Han var udenrigspolitisk medarbejder ved United Press 1938, Nationaltidende 1942, BBC i London 1944, Dagbladet Information 1945-59 og Politiken 1959. Under 2. verdenskrig flygtede han til London og blev en del af den illegale presse. For denne indsats modtog han Kong Christian den X.s frihedsmedalje.[3]

1963 blev han kst. professor i statskundskab ved Aarhus Universitet (fastansat 1967), hvor han i årene frem til 1983 stod for opbygningen af det nye fag international politik. 1966 blev han dr.scient.pol. 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab.[3]

Erling Bjøls politologiske forfatterskab dækker især fransk og dansk udenrigspolitik, men han skrev også om historiske emner. Derudover var han i mange år en kendt politisk kommentator i aviser og på fjernsyn. Bjøl udsendte i 1993-94 sine erindringer i to bind.

I Hvorfor krig? (1998) og Hvordan fred? (2000) præsenterede Bjøl historiske analyser af fænomenerne krig og fred. I Den franske forbindelse – fra Holger Danske til Sarkozy (2008) beskriver Bjøl forskelle i mentalitet og kultur mellem Frankrig og Danmark.