Eugenio Montale

Eugenio Montale (født 12. oktober 1896 i Genova, død 12. september 1981 i Milano) var en italiensk digter.

Eugenio Montale Italiensk litteratur Modernismen
Personlig information
Født	12. oktober 1896 Genova, Italien
Død	12. september 1981 (84 år) Milano, Italien
Gravsted	San Felice a Ema-kirkegården
Nationalitet	Italiensk
Politisk parti	Det Italienske Republikanske Parti
Far	Domenico Montale
Mor	Giuseppina Ricci
Søskende	Alberto Montale
Ægtefælle	Drusilla Tanzi (1962-1963)
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Prosaist, musikkritiker, redaktør, bibliotekar, journalist, oversætter, litteraturkritiker, digter, politiker
Arbejdsgiver	Gabinetto Vieusseux (1929-1938)
Arbejdssted	Rom
Kendte værker	Xenia, Auto da fé, Farfalla di Dinard, La bufera e altro, Le occasioni med flere
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Storofficer af Den Italienske Republiks Fortjensteorden (1961), Storkorset af Den Italienske Republiks Fortjenesteorden (1965), Golden Wreath (1973), Nobelprisen i litteratur (1975), Antonio-Feltrinelli-prisen
Nobelpris	Nobelprisen i litteratur 1975
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Han var i sin generation nyskabende og er blevet kaldt den største lyriker i landet siden Leopardi. I 1975 modtog han Nobelprisen i litteratur for sin poesi, der "med stor kunstnerisk følsomhed har fortolket menneskelige værdier".[1]

Montale voksede op i Genova, men familien havde sommerhus på Ligurias kyst; en landskab, der spiller en stor rolle i hans digtning. Hans popularitet tog til i årene efter 2. verdenskrig, og han blev i 1967 udnævnt til senator og æresdoktor ved Cambridge University.

Hans prosa består foruden digte af breve, essays og journalistik. Han debuterede med digtsamlingen Ossi di seppia i 1925.