Farmaci
Farmaci (fra græsk: pharmakeía, "læren om fremstilling af lægemidler") betyder oprindeligt læren om fremstilling og tilberedning af lægemidler.

Denne artikel handler om fremstilling af lægemidler. For andre betydninger, se Farmaci (flertydig).

Morteren med pistillen er et internationalt anerkendt symbol, der repræsenterer farmacien.
Farmaci er en sundheds- og naturvidenskab, hvis kerneaspekt er den tekniske formulering og fremstilling af lægemidler. Dette indebærer:
- Viden om, hvordan lægemiddelstoffer og hjælpestoffer skal behandles for at kunne sammensættes til at udgøre en bestemt lægemiddelform (som f.eks. tabletter, suppositorier eller øredråber).
- Viden om, hvordan man gennem formuleringen sikrer, at lægemiddelstoffet kommer til at virke efter hensigten.
- Viden om praktisk opbevaring og anvendelse af lægemidler.
- Viden om kvalitetssikringen af lægemiddelfremstilling, som sikrer lægemidlernes korrekte sammensætning, formulering og virkning.
- Viden om, hvilke metoder man bruger til udvikling af nye lægemidler.
Farmaci er endvidere navnet på farmaceutuddannelsen, der i Danmark foregår på Det Farmaceutiske Fakultet ved Københavns Universitet og på Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet som fører til betegnelsen cand.pharm. (kandidat i farmaci).
Der undervises også i farmaci på den videregående uddannelse til farmakonom (lægemiddelkyndig).
Eksterne kilder, links og henvisninger
![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, definition af farmaci Arkiveret 10. juni 2007 hos Wayback Machine
- Lægemiddelstyrelsen, definition af farmaci Arkiveret 27. september 2007 hos Wayback Machine
- Farmacihistorie fra Loldrups Forlag Arkiveret 7. juni 2007 hos Wayback Machine
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.
